Bedøm ved at klikke på stjernerne
3 Kommentarer

Opstigende Skorpion

Kristian Ditlev Jensen

En sort luder myrdes på Vesterbro. Hun har en skorpion tatoveret på armen. Da politiet ikke kan opklare sagen, tilkalder de den stærkt vansirede Wolfgang Thornblad, der er officer og lingvistikker med stor indsigt i astrologi, for at tyde tegnet. Han dykker ned i prostitutionsmiljøet, der bl.a. er præget af vold og trafficking. Parallelt med Wolfgang Thornblads opklaring af sagen oprulles hans egen grusomme fortid.
En roman med krimiintrige, der har en intellektuel nørd som detektivisk hovedperson.
 

Priser på Opstigende Skorpion

Udgave
Format
Udgivelsesdato
Flere oplysninger
Pris
Udgave 1
Hæftet
30.09.2010
299,00
Opstigende Skorpion

Fakta om bogen

TypeHæftet
ISBN9788702093940
Udgave1
Udgivet30.09.2010
Sider304
Oversætter-
Illustrator-
OmslaggrafikerIda Balslev-Olesen
Udgave 1
Andet
18.12.2010
-
Opstigende Skorpion

Fakta om bogen

TypeAndet
ISBN9788702095203
Udgave1
Udgivet18.12.2010
Sider272
Oversætter-
Illustrator-
Omslaggrafiker-
Pressen skrev
  • Kristian Ditlev Jensen blander astrologi og sprogvidenskab i en forrygende, berusende spændings-cocktail
    Der er et fantastisk drive i hans skrift - det bobler og bruser, stænker fakta, detaljer, iagttagelser og fortolkninger ud over det hele, uden at det virker alt for belærende.

    * * * * * Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende

  • Det er vildt, men aldrig vulgært, potent, men ikke plat. Dejligt at vide, at næste bind allerede er på vej!
    Vi kommer hele vejen ned, mens alt registreres, sanses, bearbejdes i noget, der måske nok er ordmasturbation men ikke desto mindre så gavmildt, musikalsk og overdådigt, at det er en fornøjelse at være med i nydelsen.

    Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet

Din kommentar 
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Send kommentar
Alle kommentarer (3)
Hjarbaek
31. januar 2011

Nu kommer så en indrømmelse. "Jeg har kastet håndklædet i ringen!". Jeg måtte opgive Kristian Ditlev Jensens "Opstigende Skorpion". Jeg nåede knap halvdelen og mantraet blev:" jeg skal jeg skal jeg skal" og nej, det skal jeg ikke. Så jeg kan ikke give en klog, indsigtsfuld vurdering af romanen og i virkeligheden heller ikke det modsatte. For jeg fik aldrig fat i den. På et tidspunkt kom der lidt erindringer om Femte Sol Brænder ind over men det holdt alligevel ikke. Jeg vil ikke afvise at jeg gør endnu et forsøg - men så bliver det en sommerdag, gerne i ferien, hvor der er masser af tid og mentalt overskud. Indtil videre må den altså stå på reolen og afvente en bedre skæbne.

Bette
25. december 2010

Jeg har læst et værk af Kristian Ditlev Jensen for første gang. Jeg har læst Opstigende Skorpion. En krimi.

Generelt interesserer krimigenren mig ikke. De få krimier, jeg har læst, har været kendetegnet ved et forholdsvist tyndt plot og et – i mine øjne – kedeligt sprog. I Opstigende Skorpion kom afsløringen af gerningsmanden da heller ikke bag på mig, men sprogligt synes jeg bogen generelt hører til blandt de mere velskrevne indenfor genren (dog med enkelte svipsere, som jeg havde noteret mig undervejs, men som må være røget med ud sammen med gavepapir og andet, så ingen eksempler).

Hovedpersonen Wolfgang Tornblad er en typisk krimihelt; begavet og skarp, bærer en tung smerte i livet (mistet kontakt til kone og barn), en smule ensom og med sit udseende imod sig (ødelagt ansigt i Irak-krigen). Wolfgang har ikke interesser – men passioner – der udover sprogteori også omfatter mad og musik. Men, tag ikke fejl, selv om karakteristikken af Wolfgang Tornblad med andre ord nærmer sig en (krimi)kliché, var jeg i godt selskab.

Tilfældigvis ligger mine interesser tæt op ad hans (og vist tillige forfatterens egne, så vidt jeg har læst mig til), hvilket kan være én af grundene. En anden kunne være, at han er grundigt og troværdigt skildret. I bund og grund er min oplevelse, at karakteristikken af Tornblad er en af de mest velfungerende dele af værket.

En anden velfungerende karakteristik er de afrikanske prostituerede, der optræder i romanen, dels selve skildringen af deres arbejds- og levevilkår, dels personkarakteristikkerne, som for eksempel, da Wolfgang træder ind i et afrikansk bordel, Afrikas Stjerne:…

”Yderst til højre sidder der en slank, men let kantet kvinde med kraftige muskler under kjolen. Hver gang hun bevæger sig spiller musklerne under huden. Hun virker nærmest maskulin grænsende til det transseksuelle. Blikket er direkte, handlekraftigt, kontant. Ved siden af hende sidder en tyk kvinde. Hun har en enorm bagdel, en stor mave, der er med til at gøre brysterne endnu mere frodige. Blikket er som nulstillet, roligt, tamt. Hendes fingre er tykke og fulde af ringe. Læberne fyldige i det brede, bløde ansigt. Den tredje kvinde er en slank, sort ål. Hun sidder graciøst med benene over kors. Det højt opsatte hår får hende til at virke endnu mere slank, og, ja, udstrakt. Udtrykket i hele ansigtet er levende, spillende, legende….” (s. 183-84). Jeg ser virkelig disse kvinder for mig.

Men romanen som helhed er jeg ikke videre begejstret for. Jeg finder den underholdende på en måde, jeg vil kalde "tidsfordriv", fordi der for mit vedkommende er for meget genkendelighed i strukturen; man tager en intelligent antihelt, noget fakta om ét eller flere emner (sprogteori, mad, musik, astrologi…) et eller flere af tidens temaer (international handel med kvinder, krig) og nogle skumle typer, der er ude på noget (bagmænd, psykopater…). Af disse ingredienser støber man et fundament og skaber et plot.

Jeg ved godt, at mange elsker den slags, og hører man til den type læser, får man med andre ord, hvad man forventer. I dette tilfælde lader det endda til, at læseren har mere at se frem til, for i følge bagsideteksten er det første gang, vi møder Wolfgang Tornblad. Der bliver altså en næste gang, men ikke for mit vedkommende.

Mads_Nordbo
3. december 2010

Anmeldelse af Kristian Ditlev Jensens (KDJ) OPSTIGENDE SKORPION

Sjældent har jeg bølget så meget under læsningen af en bog. De første 40-50 sider vaklede jeg og kunne ikke helt finde mig tilrette i den meget vidende og belærende Tornblads univers, men da først han fik fat i mig, fik han til gengæld ret godt fat. Over de næste 100 sider var jeg grebet helt ind i hjertet af Tornblads lidelser. Hans langstrakte sygdom, det totalt ødelagte ansigt... den mistede datter. Passagen, hvor han længtes efter at mærke sin lille datter og lade sin hånd glide hen over hendes hår knugede mit hjerte sammen, så jeg slet ikke kunne stoppe med at læse. Med ét var de lange afsnit om lingvistik, sprogfilosofi og astronomi bløde puder, der lå som nødvendige stier mellem de knugende sætninger og afsnit med tab og smerte.

Jeg følte mig som Tornblad, var ét med Tornblad. Vi har begge leget med sprogfilosofiens yderste kroge og har begge været forbi militæret, men der stopper ligheden så også. Mit ansigt er intakt og min kone og datter vil godt kendes ved mig. Heldigvis! Men jeg kunne mærke Tornblads skæbne. Helt tæt på! Det var fantastisk, og jeg var klar til at give KDJ nøglerne til byporten, hvis jeg havde haft en by.

Desværre holdt det ikke hele vejen. For mig i hvert fald. Min holdning er naturligvis rent subjektiv. Parløbet mellem Tornblads lidelse og hans tab/afsavn over for sig selv og sin kone og datter forsvandt. De små gribende sætninger om datteren, Stella, var kort sagt forduftet fra bogens sidste del, og det fik mig til at tabe lidt af gejsten i en form for skuffelse.

Selve krimidelen var langt hen ad vejen god, og hele beskrivelsen af det kriminelle miljø omkring sorte prostituerede fra Afrika, er både skræmmende og godt beskrevet. Hvorvidt morderen og den hovedmistænktes adfærd er plausibel, ved jeg ikke, men det virker fint for mig. Jeg mener derimod, at betjentene er skrevet lidt mere ned i begavelse, end de betjente, jeg kender, så det trækker ned i bedømmelsen, da det ret beset får romanen, der ellers bevæger sig på et højt niveau, trukket unødigt ned i sølet.

Konklusionen er, at havde jeg stoppet med at læse efter ca. to tredjedele af denne bog, så havde jeg set det som en af de bedste bøger, jeg havde haft fat i i år, netop fordi den rammer meget tæt på mig som person, og fordi de knugende passager var fantastiske. Men sådan gik det naturligvis ikke. Jeg var nødt til at læse mere om Tornblads lidelser og om hans tab af datteren, men der skete ikke mere, og det perfekte angreb, som KDJ havde sat ind mod både min hjerne og mit hjerte i bogens første to dele forblev uforløst.

Når alt dette er sagt, så er Tornblad altså et spændende bekendtskab, og jeg skal helt sikkert læse den næste også, hvis det virkelig er planen, at der skal være tolv bøger i serien, men... jeg venter altså ikke tolv bøger med at få afklaret de følelser, bogens første del vækkede i mig.

Skulle den gode Kristian Ditlev Jensen, der nok er inden i Tornblads viden, en dag komme forbi Tommerup, er han yderst velkommen til en kop te og en snak om Tornblad, Saussure samt tegn og tings eksistens:)

/Mads Peder Nordbo

Artikler (0)

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!