Bedøm ved at klikke på stjernerne
25 Kommentarer
Del

Oplevelser i ukendt land

Erik B. Jørgensen

Se priser

Erik B. Jørgensen er en tough fyr.Garder, Siriusmand, jægersoldat og ikke mindst landmand. Der er ikke meget der kan slå benene væk under ham. Sammen med sin Siriuspatruljemakker Jesper Ganc-Petersen kaster han sig derfor ud i en kæmpe ekspedition. Fra Thule/Qaanaaq vil de krydse tværs over indlandsisen med ski og drage. Fra indlandsisen rundt om Pearyland og tilbage til Thule ved at følge Grønlands nordlige kyststrækning. Det er en strækning på 3500 km, som skal tilbagelægges i løbet af fire måneder.

 

Kun Knud Rasmussens og hans 1. Thule-ekspedition har gået denne tur. Erik og Jesper vil i Knud Rasmussens skispor, og selvom de begge har stor erfaring med grønlandsekspeditioner og flere gange har krydset indlandsisen, så er der ingen tvivl om, at dette bliver den mest krævende ekspedition, de nogen sinde har været på. Med temperaturer ned til minus 40 grader og hård vind foregår den i et klima som kun de færreste kan bevæge sig i og der er konstant udfordringer som storis, isbjørne, tøbrud, storme og kraftigt snefald.

 

Og turen går da heller ikke helt som planlagt. Det er der intet der gør i Grønland. Spørg bare John Andersen og Bettina Aller. Eller Reimer Bo!

 

Men ekspeditionen bliver alligevel lige præcis så hård og farlig men også fantastisk, som deltagerne havde håbet på – og Erik B. Jørgensens bog er en af de bedste ekspeditionsbøger, der er skrevet i nyere tid.

 

Rigt illustreret med billeder fra selve ekspeditionen.

 

Priser på Oplevelser i ukendt land

Udgave
Format
Udgivelsesdato
Flere oplysninger
Pris
Udgave 1
Hæftet
05.11.2010
299,95
Oplevelser i ukendt land

Fakta om bogen

TypeHæftet
ISBN9788702092806
Udgave1
Udgivet05.11.2010
Sider224
Oversætter-
Illustrator-
Omslaggrafiker-
Pressen skrev
  • En fremragende formidling suppleret med en stribe informative faktabokse, der guider læseren blandt både personer, begivenheder og svære begreber i det store land med omfattende emner. Kan varmt anbefales.

    * * * * Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten

Din kommentar 
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Send kommentar
Alle kommentarer (25)
Peterkruse
22. maj 2011

En helt fantastik historie om mod, eventyr, historie og ikke mindst kammerat skab. Skaber en stor lyst til selv at tage på et eventyr, og bogen er bygget så detaljeret op at den nærmest virker som en guide, hvis man selv tager afsted til Grønland. Virkelig god læsning, der vækker interessen for Grønland og alle de ekspeditioner, der har foregået der oppe.

Erik B Jorgensen
7. marts 2011

Hej Bo
Mange tak for din kommentar. Er glad for den har givet dig lyst til at komme på dine egne eventyr. Held og lykke og god fornøjelse med det hele.
Mvh
Erik

Bo K Jacobsen
28. februar 2011

Har lige læst bogen den er virkelig kanon kunne ikke ligge den fra mig da jeg først var begyndt. Den bog har virkelig fanget min interesse for at komme til Grønland og opleve MIT eventyr. Bogen har virkelig givet mig inspiration til at komme igang med noget træning og ikke mindst lysten til at søge eventyret. Jeg ser mig selv stå på Grønland næste år iført ski og pulk. Kan kun varmt anbefale bogen til alle som elsker at færdes i naturen og som kan li at læse en velskrevet rejsebeskrivelse, men pas på den fanger.......Stor respekt... Mvh. Bo K Jacobsen

Erik B Jorgensen
24. februar 2011

Tak njdk At stå ved Thulevarden, var ubeskriveligt, at vide at der ikke havde været gående ekspeditioner der i 88 år. Samt at Knud Rasmussen, Peary, Lauge Kock, osv. alle har skaffet deres proviant der, for at kunne klar den tilbage til Qannaq (Thule) er fantastik at tænke på når man se dette øde og flot sted. Det var en ære at opleve det. Mvh Erik

njdk
16. februar 2011

Super læsning om opturer og uønsket fiasko og hvordan denne bearbejdes mellem venner! Det må have været vildt at stå ved Thulevarden!

Erik B Jorgensen
12. februar 2011

Hej Alle Hvis du tænker på at læse min bog, er her lidt at se den an på. Gratis prøvelæsning Indledning og kap. 7. "Endelig i land" hvor vi ankommer til det historisk sted Vildtland efter 1900 km og 50 dage over indlandsisen og ser Thulevarden fra Knud Rasmussens I. Thuleekspedition i 1912. http://komud.dk/wp-content/uploads/Gratis-Uddrag-indledning-og-Kap.-7.pdf Mvh Erik

Erik B Jorgensen
5. februar 2011

Hej Jens Mange tak for din kommentar, glæder mig at bogen, ikke skuffer når du har hørt mit foredrag. Samt at min historisk interesse og respekt er kommet med. Tak for den konstruktive kritik, det vil jeg tage med til næste bog. Mvh ERik

Jens Lauritsen
1. februar 2011

Bogen har givet mig mange tanker - egentlig tænkte jeg, at det måske ville blive kedeligt at læse bogen, fordi jeg havde hørt Erik's foredrag først - men tværtimod. Bogen er en meget flot sammenstilling af den faktiske tur og de daglige trængsler, 200 kg på pulkene, ind og ud af teltet med den konstant skiftende vind, og afslutningen med de uventede hændelser. Og så alligevel en forbavsende kraftfuld indsats mod slutningen, hvor mange har oprettet en landingsbane med en tung pulk og uden maskiner ? En god læring "Brænd aldrig det sidste før redningen er sikret - aldrig når den synes sikker". Og det som især holdt mig fanget under læsningen var nok slet ikke det umiddelbare som hændte, men de gentagne tilbagesyn og direkte kopier fra Knud Rasmussens turnoter og de andre - som for godt 100 år siden var i områderne. Den næste bog efter Erik's bog blev netop Knud Rasmussen's beretning i jubilæumsudgaven. Indtrykket af området og den store ærbødighed for eskimoerne og deres kendskab til naturen fortsætter direkte over fra Erik's bog over i Knud Rasmussens - nåh nej, det var jo omvendt. Ærbødigheden over for Knud Rasmussen og de andre fra Erik's side bliver heller ikke mindre af, at jeg i Illuliset (jakobshavn) har set de originale kort, som blev tegnet under Danmarks ekspeditionen - en fantastisk bedrift.

Skulle jeg endelig kritisere noget overfor forlaget ville det være, at den grønne baggrundsfarve til de oprindelige tekster er uheldigt valgt. Ved svagt lys går det meget i et med teksterne, som også er i en meget lille skriftstørrelse.

Erik B Jorgensen
28. januar 2011

Hej Kasper Mange tak for dine pæne ord, det sætter jeg pris på. Håber mange flere vil få samme oplevelse. Og til alle eventyret starter i din baghave, så det er bare af sted. Mvh Erik

Kasper Petersen
25. januar 2011

"Oplevelser i ukendt land" er en fascinerende og spændende bog, som formår at få læseren ombord på en unik ekspedition. Alle turens facetter beskrives i detaljer og med humor. Dette også når det spidser til, hvilket er én af grundende til at bogen er spændende selv for den uerfarne eventyrer. Efter endt læsning føles det næsten som om, man selv har været en del af denne fantastiske ekspedition. Bogen kan varmt anbefales herfra!

Erik B Jorgensen
7. januar 2011

Hej Niels
Mange tak for dine fornemme ord. Det glæder mig meget at folk følger de er med, lære noget og følger sig underholdt.
Mvh
Erik

Erik B Jorgensen
6. januar 2011

Hej Morten
Mange tak for dine fine ord. Har set du også har været så flink at lave en hel anmeldelse. Mange tak for det. Se den her http://articles.survivalcords.dk/#post1
Held og lykke med dine flot og smarte armbånd og andre projekter
Mvh
Erik

Niels Jorgen Blom Sorensen
6. januar 2011

“Oplevelser i ukendt land, i Knud Rasmussens fodspor” er en livsbekræftende, hudløs ærlig og på mange fronter overraskende beretning om venskab, værdier og om at udleve drømmen om eventyret.

Hvor jeg som læser på ingen måde havde forventet, at kunne spejle mig selv i en beretning, der beskriver to personers kamp i 30-40 graders frost midt på indlandsisen, må jeg blankt erkende, at den efterlader sig sine spor.

Alene de i bogen blotlagte følelser, tanker og afledte handlinger, når man som individ presses for at stå distancen som et team, giver i den grad stof til eftertanke, og gør bogen særdeles anbefalelsesværdig.

En herlig og livsbekræftende beretning skrevet i et sprog og med humor, så selv lægmand bliver fanget trods en næsten minutiøs gennemgang af alle tænkelige aspekter før, under og efter turen.

Niels Jørgen Blom Sørensen

Morten Lambek
4. januar 2011

Oplevelser i Ukendt land er den perfekte bog til eventyrlystne sjæle!
Erik er meget inspirende både på skrift og til foredrag.
Kvaliteten er hele vejen i top og materialet er yderst interessant og lærerigt.
Rigtig god bog!

Erik B Jorgensen
31. december 2010

Hej Karoline
Mange tak. Det glæder mig at den rammer plet og du følger du er med og får et godt indblink.
Mit motto er også "Eventyret starter i din baghave" så jeg håber jeg kan inspirer folk til at lave deres egne eventyr stor som små. Bare det at gå en tur i skoven kan være et nyt eventyr for mange.
Eventyret venter der ude
Erik

Karoline Aaen
26. december 2010

"Oplevelser i ukendt land" er en lærerig og yderst interessant fortælling fyldt med spænding, eventyr og humor. Den imponerende ekspedition bliver grundigt beskrevet, og alle detaljer kommer med, hvilket ikke er så underligt, når man tager forfatterens omfattende erfaring og ekspertise i betragtning. Grønlands fantastiske og unikke natur er også smukt beskrevet, og Erik B. Jørgensen formår virkelig, at vække en dyb eventyrlyst op i læseren. Denne bog er absolut værd at læse, hvis man på nogen måde er friluftsmenneske.

Godt gået, Erik!

Erik B Jorgensen
24. december 2010

Hej Ole
Mange tak for din kommentar. Glæder mig den kan bruges.
Glæder mig også til min næste bog kommer efter sommerferien om "Danmark rundt i kajak - vinteren 2009/2010" hvor du er med, tak for en hyggelig aften og god mad ved din familie.
Revanche turen starter i 2012, den gang uden sygdom i bagagen.
God Jul
Erik

Ole Tang
19. december 2010

En stor oplevelsen at læse bogen. En fantastisk fortælling, hvor jeg som læser blev fanget med. Absolut anbefalelsesværdig. Glæder mig til at høre om - når i tager revanche.

Erik B Jorgensen
15. december 2010

Anmeldes af min bog "Oplevelser i ukendt land, ..." i Jyllands-Posten af Lars Ole Knippel. Tak til dem for en fin anmeldelse, jeg er stolt: Læse den her www.kpn.dk/boger/article2274841.ece
Erik

Erik B Jorgensen
18. november 2010

Hej John
Mange tak for dine fine ord. Jeg er glad for at kan bidrage på dansk og forhåbentlig sætte friluftsliv mere i fokus, med den her tur og mine kommende ture.
Mvh
Erik

John Pedersen
18. november 2010

"Oplevelser i ukendt land" er gribende og levende og når man selv har boet i Grønland og har fjeldvandring som interesse er den ekstra spændende. Ekstra krydderi er de historiske beskrivelser som sætter både fortiden og den tids vilkår i relation til nutiden. Har endnu selv en hel vinter fjeldtur i telt tilgode, kun prøvet en nat udendørs i Sisimiut med nordlys i -30C og træning i hytte samt småture i Norden om vinteren, så bogen er en stor inspiration. Dejligt at læse sådanne oplevelser på dansk ellers har Lars Monsen jo været lidt dominerende på den front i Norden.
En bog der kan anbefales til friluftsfolket og personer der er grebet af Grønland.
VH John

Erik B Jorgensen
16. november 2010

Tak Henning
Tak for dine pæne ord. Jeg er glad for der stadig er meget at finde i min bog, selv når du har oplevet mit foredrag. Jeg vil arbejde for der komme endnu flere billeder i min næste bog om Danmark rundt i kajak, her i vinter.
Glad for du finder det godt med ekspedition historien undervejs. Da det er noget af det jeg går meget op i. Det er fantastisk at mærke historiens vinge sus, når man står der ude. F.eks ved Thule varden, fra I. Thule ekspedition, med Knud Rasmussen.
Håber Julegaverne falder i god jord.
Mvh
Erik

Erik B Jorgensen
16. november 2010

Mange tak til M. Jensen, for dine fine ord. Håber at mange vil få en god oplevelse og følge de er med på tur. Samt finde noget inspiration til selv at komme ud.
Eventyret start i baghaven.

Mvh

Erik

Henning Kristensen
14. november 2010

Erik B Jørgensens bog har været en stor oplevelse at læse. Genialt at historien om Grønlands kortlægning tillige er med i bogen og således gør det lettere at forholde sig til den udfordring de 2 herrer har budt sig selv. Bogens efterord af Bent Nieklsen, direktør ar Arktisk Institut, hvor han sammenligner denne og nurtidens ekspedition med fortidens, betyder for mig en blåstempling af denne ekspedition, som man må have den største respekt for. Har oplevet Erik B. Jørgensens foredrag om samme tur, og er rigtig fornøjet med at Eriks sprogbrug har fået lov at overleve forlagets redaktion.
Men jeg mangler godt nok nogle af de fantastiske billeder som blev vist ved foredraget.
En ærlig, spændende og meget interessant bog. Anbefaler den på det varmeste til alle med bare lidt eventyrer i blodet, eller interesse for´Grønland, dette eventyrlige sted på vores klode. Kender nogle stykker der skal have den i julegave i år. Glæder mig til Eriks bog om Danmark rundt i "vinter"kajak.
Håber Eriks sprog igen må få lov at overleve - og at der er flere billeder i den.
RESPEKT.
Henning Kristensen

Haggis
11. november 2010

Dette er bogen der skal ligge under juletræet i år ved alle friluftmennesker. Når man læser bogen kan man fornemme kulden, mærke de ømme muskler, samt den store udlængsel. Meget gennemarbejdet bog der både taler til friluftmennesket, og den historieinteresserede. Et must hvis du kan lide alt det der er: Out there,

En stor tak til forfatteren.

Hilsen M. Jensen

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!