Bedøm ved at klikke på stjernerne
6 Kommentarer

Mount København

Kaspar Colling Nielsen

Titlens bjerg er et bygningsværk, der har været 200 år undervejs. Mount København er 3500 meter højt og adskiller sig dramatisk fra andre landskabsformer i det danske fladland. Desuden tilføjer bjerget også flere nye klimazoner, fra tropiske til polare, og det danner grobund fra eksotiske berigelser af det ’danske’ dyre- og planteliv. Ideen eller motivet bag etableringen af bjerget kendes ikke, blot at staten i ledtog med private investorer har finansieret det, og at det med tiden på mange måder viser sig at være en god forretning.

Bjerget bliver derved et ekstremt eksempel på menneskers indgriben i naturen, en voldsom tilvækst af noget fremmedartet i kulturel forstand og et indbrud af irrationalitet i et ellers velordnet, homogent og overskueligt samfund. ”Mount København” balancerer på denne måde mellem det normale, grundigt tilvante og det ganske afvigende, mellem noget traditionsbetinget meningsfuldt og noget absolut absurd.

Ind imellem beskrivelsen af bjerget fortælles en række historier om mennesker på og omkring Mount København. Alle har de ønsker og drømme til fremtiden, og de lader sig ikke begrænse af almindelig logik, observerede sagsforhold og for den sags skyld tyngdeloven. En mand sætter sig for at lære at flyve og afskaffer med tiden kastesystemet i Indien, en anden ønsker at etablere et nyt samfund under navnet Grønlænderdalen, en tredje har blikket rettet mod stjernerne og den store kærlighed, og så er der den forbistrede seniormester i tennis, der vil gøre hvad som helst for at forsvare sin titel, heriblandt at anvende toxoplasmosebefængte kattetarme fra hjemmeslagtede katte som ketsjerstrenge.

”Mount København” er i mere end én forstand en usædvanlig tankevækkende, udfordrende og underholdende roman.
 

Priser på Mount København

Udgave
Format
Udgivelsesdato
Flere oplysninger
Pris
Udgave 2
Paperback
01.07.2011
99,95
Mount København

Fakta om bogen

TypePaperback
ISBN9788702115277
Udgave2
Udgivet01.07.2011
Sider176
Oversætter-
Illustrator-
OmslaggrafikerAndreas Kjærgaard
Udgave 1
Hæftet
19.04.2010
-
Mount København

Fakta om bogen

TypeHæftet
ISBN9788702084207
Udgave1
Udgivet19.04.2010
Sider176
Oversætter-
Illustrator-
OmslaggrafikerAndreas Kjærgaard
Udgave 1
Andet
10.01.2011
-
Mount København

Fakta om bogen

TypeAndet
ISBN9788702098129
Udgave1
Udgivet10.01.2011
Sider176
Oversætter-
Illustrator-
Omslaggrafiker-
Pressen skrev
  • Det lykkes ham på forunderlig vis at holde en helt speciel balance mellem konkret og flagrende, en skiftevis alvorlig og legende fortællestemme, der løber gennem samlingens historier. Det gør “Mount København” til et helt specielt bekendtskab og en spændende introduktion til et forfatterskab med masser af potentiale.
    Læs hele anmeldelsen på denelektriskekanin.dk.

    denelektriskekanin.dk

  • Det er langt ude, cool fortalt og skarpt tænkt. Et litterært syretrip og en overbevisende debut.

    * * * * Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

  • Elegant og fantasifuldt.

    * * * * Politiken

  • Bjergtagende [...] Hvad hvis man forestiller sig, at der blev bygget et 3500 meter højt bjerg lige uden for København? Dette geo-arkitektoniske tankeeksperiment danner kulisse for fortællingerne i et fantasifuldt debutværk, der er en hyldest til menneskets opfindsomhed og trang til at sprænge rammer. [...] Nielsens debutværk er både stilfuldt og forfriskende delikat.

    Viggo Bjerring, Litteraturnu.dk

  • 17 fremragende, foruroligende, fantastiske fortællinger fra en hovedstad under kraftig forvandling. Velkommen til en guidet tour på Mount København.

    I et land uden høje bjerge (rigtig gættet: Danmark) har debutant Kaspar Colling Nielsen litterært set opført et gigantisk bjerg, kaldet Mount København. Alene navnet emmer af storhed, og storhed findes på alle planer i bogen, der har taget navn efter bjerget. Det er en usandsynlig vellykket og velkomponeret sag, der med et fast greb om formen giver den modtagelige læser en oplevelse, der sniger sig hen i nærheden af noget Svend Åge Madsen´sk. […] Kaspar Colling Nielsen har med sin debut formået at skabe troværdige portrætter af så specielle skikkelser som eksempelvis fuglemenneskene, den magnetiske Flemming Aksel Møller, kompost-krabben Anders Nielsen og Thorkild, der ender med at bruge formuer på at fodre rumvæsner. Men af uransagelige årsager forekommer det på ingen måde hverken søgt eller urealistisk – snarere både tankevækkende og underholdende. Cadeau til Kaspars København!

    Maria Guldager, Litteratursiden

  • Det er absolut værd at ønske Kaspar Colling Nielsen tillykke med en interessant debut, der har fat i den lange - og frodigt fantasifulde - ende.

    Nanna Goul, Weekendavisen

Din kommentar 
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Send kommentar
Alle kommentarer (6)
Louise K.S.
26. januar 2014

Kaspar Colling Nielsen er en ny Svend Åge Madsen. Fantasifuld og langt ude, men aldrig længere ude end det næsten er muligt (eller burde være det). Jeg er fan!

jacobkraglinde
20. januar 2014

Simpelthen en kanon bog. Mange tak, Kaspar. Min absolutte favoritkarakter var uden tvivl og med længder tennismesteren fra Rødovre Stig Andersen. Sjældent har så livlige billeder udspillet sig i mit hoved, alt i mens jeg var i færd med at læse. Mange tak for den oplevelse!

tokeriis
26. januar 2011

Jeg kan kun anbefale Mount København; den er underholdende og skrevet i en dejlig let tone. Bogen s grundlæggende ide er, at indføre et nyt landskabselement – et bjerg – i et Danmark, der ganske vist er 200 år fremme i tiden, men på alle måder til forveksling ligner nutidens Danmark. Og den ide er ret god. Den stiller det grundlæggende spørgsmål "hvad nu hvis", men samtidig på en måde der placerer den i den fantastiske genre. For der er ikke tale om kras hverdagsrealisme, men om en række historier, der virkelig sætter fantasien i spil og sprænger de realistiske rammer. Bogen bekræfter og leger med Montesques og før ham de gamle grækeres forestilling om at den menneskelige natur er en funktion af geografiske og klimatiske forhold. Selvom livet i København tilsyneladende er gået videre som hidtil i de næste 200 år, så ændrer sig alt sig voldsomt som følge af, at man placerer et bjerg klods op af byen. Bogen fortæller således en række velskrevne historier om, hvad der sker når almindelige danskere transformerer sig til noget nyt og kreativt, som fx. manden der bogstavelig talt bliver til et fuglemenneske, og altså opnår en radikal frihed. På den måde kan den, som alle andre fremtidsfortællinger, læses som en (satirisk) kommentar og opsang til nutiden.

Kaspar Colling Nielsen
29. april 2010

Tak Mik og Tina. Det glæder mig usigeligt, at I kan lide den.

Mik
28. april 2010

Den her bog er fantastisk... Super velskrevet, underfunding, interessant og vanvittig morsom. Årets bedste efter min mening.

Tina Braendgaard
20. april 2010

Jeg er halvvejs og bjergtaget! Good stuff, Tina

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!