Bedøm ved at klikke på stjernerne
3 Kommentarer

Kloden under vand 1. Den druknede soldat

Ida-Marie Rendtorff

Første bind i en ny stor trilogi.
Det meste af Jorden er oversvømmet. Kun højtliggende landområder stikker op af havet som øer. I øriget Montanien hersker bjergfolket, og med pigtråd, høje mure og skarpladte våben holder de søfolket ude.
Lara og hendes ven Jarii bor på en kunstig flydeø. De er blandt de ældste i en flok dykkerbørn, som under slavelignende forhold arbejder for dykkerbossen ’Tudsen’. Han sender børnene ned i de oversvømmede byer efter ting, som kan sælges på markedet i bjergfolkets skarpt bevogtede hovedstad Tenaffa.
Under et dykkertogt støder Lara og Jarii på liget af en druknet soldat. I hans taske finder de en logbog med oplysninger, der kan blive altafgørende for søfolkets kamp … og ikke
mindst for Laras familie.

Priser på Kloden under vand 1. Den druknede soldat

Udgave
Format
Udgivelsesdato
Flere oplysninger
Pris
Udgave 1
Indbundet
23.03.2012
199,95
Kloden under vand 1. Den druknede soldat

Fakta om bogen

TypeIndbundet
ISBN9788702122244
Udgave1
Udgivet23.03.2012
Sider208
Oversætter-
Illustrator-
OmslaggrafikerHarvey Macaulay
Udgave 1
Andet
23.03.2012
-
Kloden under vand 1. Den druknede soldat

Fakta om bogen

TypeAndet
ISBN9788702129694
Udgave1
Udgivet23.03.2012
Sider250
Oversætter-
Illustrator-
OmslaggrafikerHarvey Macaulay
Din kommentar 
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Send kommentar
Alle kommentarer (3)
Ida-Marie Rendtorff
14. august 2012

Sikke en grundig og seriøs anmeldelse. Og overskueligt sat op. Virkelig imponerende. Lige netop sådan en, der giver forfatteren lyst til at skrive videre.

Helene Lauritzen
29. juni 2012

Boganmeldelse: Den druknede soldat (Kloden under vand 1) af Ida Marie Rentorff

Stjerner: 6/6

Aldersgruppe: 12+

Resume
14 årige Lara og 15 årige Jarii er blandt de ældste børn i en dykkerflok. De dykker for deres dykkerboss, som bliver kaldt for Tudsen. Børn helt ned til 8 års alderen, skal dykke ned i Montaniens oversvømmede byer, og hente ting op som Tudsen kan sælge. Laras far døde i et slag for syv år siden. Lara må dykke for at skaffe penge til sin søster Fiantis astma medicin. Da Lara og Jarii ser en druknet landsoldat fra Søhæren, tager de hans taske. Hvor de blandt andet finder soldatens logbog. Lara og Jarii lister ud hver aften og læser i bogen. Som viser sig at have mange vigtige informationer, specielt da Lara en dag får øje på en, som hun er sikker på, at hun kender. Men så er der jo nogen der har løjet for hende og hendes familie

Bliver behandlet som slaver
Den druknede soldat er den første bog i Ida-Marie Rendtorffs triologi, om 14 årig Lara og hendes 15 årige ven Jarii. Verden er oversvømmet, kun små øer stikker op. Lara og resten af dykkerbørnene bor på Mågeplatformen. Der dykker børnene for Tudsen. Hvis reglerne ikke bliver overholdt, bliver man sendt en tur i Kassen en slags skammekrog. Hvis man ikke har nogle gode fund med op der er værdifulde nok, bliver børnene sendt ned i dybet igen. Børnene bliver simpelthen behandlet som slaver. Da en af pigerne, bliver syg, vil Tudsen ikke lade hende slippe for at dykke. Da Lara prøver at bakke pigen op trækker Tudsen Lara i løn!

En fremtidsverden
Montanien som bogen foregår i er en fremtids verden. Så langt ude i fremtiden, at den verden vi lever i nu, er gamle dage. Børnene finder på et tidspunkt noget Cola, da de er ude og dykke. De har kun hørt om cola det er ellers noget deres forældre fortæller om, og fik da de var børn. De har aldrig selv smagt det.

Uddrag
Jeg har tit prøvet at forestille mig, hvordan det må være at bo på en af øerne. I en verden, som ikke gynger, og hvor man bare kan fortsætte med at gå i dagevis, hvis man vil. Hvor man bor i huse af mursten eller beton, og hvor familie råder over flere rum, ja, nogen gange over flere etager. Hvor der findes korn og kød, og hvor man uden problemer kan købe medicin, hvis man er syg. Hvor lyset tænder, når man trykker på en knap i væggen, og hvor børn går i rigtige skoler. Tænk, hvis min familie var fra bjergene og ikke fra byen i dalsænkningen, som vandet i sin tid skyllede ind over.

Minder lidt om The Hunger Games
Hvis jeg skal nævne noget som Kloden under vand minder om, kunne den godt minde lidt om Suzanne Collins The Hunger Games-triologi. Begge historier handler om fremtids byer og begge bøger er godt fundet på. Begge serier er triologier. Selve historierne er dog meget forskellige. Kigger man på for eksempel forholdet mellem Lara og Fianti (Laras lillesøster), kunne de godt minde lidt om forholdet mellem Kattua og Prim i The Hunger Games. Både Lara og Kattua´s er begge meget selvstændige. I Kloden under vand er det bjergfolket der har magten og i The Hunger Games er det byen Capitol, der har magten, på den måde er der små ligheder.

Ikke mange tilbage
Lara har ikke særlig meget familie tilbage. Når hun er hjemme på besøg i Husene som hendes hjemsted hedder, bor hun med sin mor, sin lillesøster Fianti og Kastor (Som er hendes stedfar). Lara har både mistet sin storebror Darian og sin far. Jarii har ingen steder at gå hen, når de andre tager hjem på besøg. Han har nemlig både mistet sine forældre og sin bedstefar.

Venskab
Lara har ikke mange venner blandt dykkerbørnene, Jarii er meget ny i flokken og de to bliver venner. De læser i logbogen sammen (da det kun er Lara der kan læse) og gemmer sig, da det er forbudt selv, at beholde ting man finder. Man lærer lige så stille Jarii bedre og bedre at kende. Venskabet mellem Lara og Jarii bliver stærkere igennem historien.

Stor fantasi
Det univers Ida-Marie Rendtorff har fundet på viser, at hun har en stor fantasi. Navnene på bogens figurere er sjove og anderledes. Lara, Jarii, Ranja, Fianti, Félur, Olgau og Kastor; der er mange navne hvor man undrer sig lidt, over hvordan Ida-Marie Rendtorff er kommet på dem. Landet Montanien, Mågeplatformen, Husene, Sydøen, Flydeøen og hovedstaden Tenaffa; det er helt svært at finde rundt i dem. Bogens forside passer rigtig godt til bogen. En pige (der nok skal forstille Lara) kommer svømmende. Man kan se vandet og man kan se, at der er andre dykkerbørn, der svømmer bagved hende. Forneden kan man se den oversvømmede by (der de dykker ned og samler ting op). Bogen er nærmest indbundet i vand.

Bogen er rigtig god. En fremtidsverden som er realistisk. Hvis man har set bogen og overvejer om man skal læse den, så bør man gøre det. Ida-Marie Rentorff har skabt en hel unik verden, som er rigtig spændende, at læse om. Bogen er skrevet i et godt sprog og gode beskrivelser. Det er en rigtig god historie og jeg glæder mig meget til at læse den næste bog i triologien Kloden under vand Jeg kan helt klart anbefale bogen. Jeg giver den 6 ud af 6 stjerner!

Hvad er din mening om Den druknede soldat?

SisseHelena
26. juni 2012

Anderledes. Atypisk. Langtrukken. Hurtigt overstået. Det er de ting jeg umiddelbart tænker, når jeg tænker tilbage på læsningen af Kloden Under Vand. Jeg har været længe om at komme igennem den, og det er egentlig ikke fordi den var decideret dårlig. For den er skam spændende, og det er interessant at læse noget, som man ikke allerede har læst 20 gange før.

Problemet er bare, at så spændende er den heller ikke. Gennem læsningen havde jeg bestemt lyst til at vide hvad der nu ville ske, og hvordan det hele endte. Især fordi det er første del af en trilogi.
Men jeg manglede noget mere indhold. Det var hyggeligt at følge livet på Mågeplatformen, men jeg ville egentlig hellere høre mere om byen under vand. Man så den kun i glimt når de dykker efter værdifulde ting. Det havde givet historien meget mere dybde, hvis man hørte mere om husene, hvad de fandt derinde, hvordan det hele var.

Omdrejningspunktet er Lara og hendes ven Jarii. De finder en logbog, og derefter går jagten ind på nogen svar. Lever Laras far endnu? Hvor er indgangen til det hemmelige gangsystem under borgen? Har Kastor løjet i de sidste syv år?
Hele historien om søhæren er også spændende, og det havde helt sikkert også vækket min interesse mere, hvis man fik mere at vide om den del af historien – sammen med logbogen.

Alt i alt var det en interessant bog at læse, da historien var anderledes end noget jeg havde læst før. Desværre var der bare for lidt indhold i den til min smag. Indtil videre har jeg ikke set noget til udgivelsesdatoerne på de to næste bøger, men jeg vil holde øje med dem, for måske jeg får mere at vide om de ting der interesserede mig i næste bind.

Artikler (0)

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!