Kirsten Hammann

Kirsten Hammann
Del

Kirsten Hammann

Kirsten Hammann er født 1965 i Aarhus og uddannet fra Forfatterskolen 1989-91.

Kirsten Hammann debuterede som forfatter i 1992 med digtsamlingen ”Mellem tænderne”. Bogen, der tematisk kredser om den objektiverede krop, sikrede Kirsten Hamman Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrikere. Siden har Kirsten Hammann imidlertid udelukkende udgivet romaner.

I 1993 kom således Kirstens Hammanns første roman ”Vera Winkelvir”. Det er en dagbogsroman, der skildrer et halvt år i titelpersonens liv med lak og lyserøde kjoler, frisørbesøg og rejser. Kirsten Hammann tegner ikke noget psykologisk portræt, men lader teksten og figuren pege tilbage på sig selv som konstruktion og fiktion.

Siden har Kirsten Hamman bl.a. udgivet romanen ”Fra smørhullet” (2004), der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. I den anmelderroste bog præsenterer Kirsten Hammann læseren for det lykkelige ægtepar Søren og Mette, makkerparret fra børnebøgerne, som nu er blevet voksne. I en tragikomisk fortælling om Mette, der bliver syg og derefter forladt af Søren, skildres et menneske, der passiveres af en uoverskuelig virkelighed. ”Fra smørhullet” bliver således også Kirsten Hammanns bud på et generationsportræt.

De senere år har Kirsten Hammann udgivet romanerne”En dråbe i havet” (2008) og ”Se på mig” (2011).

Kirstens Hammanns seneste udgivelse er romanen ”Alene hjemme” fra 2015. Igen stiller Kirsten Hammann kritisk skarpt på samtiden og det moderne parforhold, denne gang i en på én gang humoristisk og nervepirrende uhyggelig indpakning.

I 2011 modtog Kirsten Hammann desuden Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Derudover har Kirsten Hammann bl.a. vundet Beatrice-prisen 2005 og Danske Banks Litteraturpris 2008.

 

Fotograf: Bjarke Johansen, 2015

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!