Bedøm ved at klikke på stjernerne
1 Kommentarer
Del

På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og frigjort lyst. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør – indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love i 1967 med Love-Ins, beat, hash og lsd. Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verden.
Dag for dag fortæller Peter Øvig Knudsen historien om det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For nogle endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.
Paul Hammerich udnævner i sin danmarkskrønike Thylejren sommeren 70 til – sammen med Besættelsen og Genforeningen – at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede. Hippiernes oprør forandrede vores måde at leve på for altid.
 

Priser på Hippie 1

Udgave
Format
Udgivelsesdato
Flere oplysninger
Pris
Udgave 1
Indbundet
27.10.2011
349,00
Hippie 1

Fakta om bogen

TypeIndbundet
ISBN9788702089318
Udgave1
Udgivet27.10.2011
Sider528
Oversætter-
Illustrator-
OmslaggrafikerChristian Ramsø
Pressen skrev
  • Vi kan nyde den detaljerede, mangestemmige, koncist velskrevne beretning og ligefrem tage bad i de mange stemmer, som her kommer til orde, og som hinsides alle magtkampe bevidner, hvor fantastisk det var, hvad der skete den sommer.

    Erik Skyum-Nielsen, Information

  • Hvad man måtte have glemt, bringer Peter Øvig Knudsen til lysende live igen i et brag af en bog.

    * * * * * * Egon Kjøller, Nordjyske

  • Velskrevet, kølig og informationsmættet … en afdæmpet hyldest til den experimenterende og glade, naive og egoistiske, farverige og hedonistiske side af ungdomsoprøret, et værdigt modbillede til 68-marxister, blekingegadebanditter og al deres væsen.

    Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

  • En bevidstudvidende oplevelse af, at det en af de vigtigste begivenheder i det 20 århundrede … ’Hippie’ vil vise sig ganske umulig at komme uden om.

    * * * * Mette Højbjerg, Politiken

  • De første 500 sider er yderst velskrevne. Man sluger dem som en god roman og venter åndeløst på fortsættelsen.

    * * * * * Kurt Simonsen, Ekstra Bladet

  • I sin første hippiebog viser forfatteren dyb respekt for kilder og suveræn sans for detaljen.

    * * * * * Søren Kassebeer, Berlingske

     Ved lanceringen af det første bind i Peter Øvig Knudsens værk om hippierne blev Henrik Okkels opskrifter på sandkage og ingefærkage for voksne fundet frem og støvet af. Prøv dem her.

Her fortæller Peter Øvig Knudsen om, hvordan han fandt historien, der kunne forløse fortællingen om hippierne fra 67-70: 
 



    

Dyk også ned i det massive filmarkiv på hippienu.dk, hvor der er meget mere om forfatteren, processen og bogens mange kilder.

Hippie er imidlertid meget mere end en bog. Hippie er selvfølgelig også musik - og fås på alle platforme:

hippielyd    

Lydbog indlæst af Peter Øvig Knudsen. Som noget helt nyt har den garvede musiker og hippie Tømrer-Claus komponeret 16 timers underlægningsmusik. Læs meget mere og hør et klip fra lydbogen her!

 

hippie iphone       

Hippieselskabet har også produceret en App-udgave af Hippie, der sætter nye standarder ved at kombinere e-bog og lydbog, så man kan skifte frit mellem de to oplevelsesmåder. Læs mere om app'en her!

 

hippiehits      

Samtidig udkommer en dobbelt-cd med fyrre udvalgte, danske HippieHits fra dengang. Se hele musiklisten her! 

 

 

hippielyd      

E-bogen indeholder samme tekst, smukke billeder og collager, som også findes i bogen. Den er "E-pub" formateret, hvilket betyder, at den kan anvendes på langt de fleste e-bogslæsere. Læs mere om e-bogen her! 

 

Din kommentar 
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Send kommentar
Alle kommentarer (1)
Birger Markmann
8. november 2011

Peter Øvig Knudsen: Hippie 1 - tre år og 74 dage, der forandrede Danmark.

Anmeldelse af Birger Markmann

Det er som at komme med på en rejse, når Peter Øvig Knudsen med sin grundige research og dokumentaristiske fortællemåde, bringer os ind blandt initiativtagerne til og deltagerne i Thylejren. Vi lever med i og hører anekdoter om på nærmeste hold , hvad de der hippier egentlig har gang i.
Og der er gang i løjerne fra første side, og da bogen samtidig er meget velskrevet, læste jeg de 500 sider stort set ud i ét. Jeg kunne først lægge bogen fra mig, da den sidste side var læst på under to dage. Der sker hele tiden noget nyt, nye diskussioner og konflikter afløser hinanden, og man sidder som læser hele tiden i spænding og venter på, hvordan udvikler det her sig, og hvad bliver det næste. Da Peter Øvig samtidig udfolder begivenheder i et let og læsevenligt sprog, så bliver man selv nærmest aktiv og medvirkende tilskuer til dramaerne på lejren.
Bogens 500 sider veksler mellem en kronologisk, dagbogsaktiv beskrivelse af lejren fra dag 0 til afslutningen dag 32, og så med tilbageblik til tiden forud med beskrivelse af det eksperimenterende hippie- og musikmiljø i Købehavn i perioden 1967 til 1970.
Bogen begynder med at beskrive forlejren, hvor initiativtagerne fra Det ny Samfund med bl.a. Henning Prins, Leif Varmark og Leo Jespersgaard og frivillige hjælpere som den senere markante skikkelse Tømrer Claus mødes nogle uger inden for at skabe de mest elementære rammer for lejren. Det ny Samfund har forinden købt - men endnu ikke underskrevet skødet - jorden og de bare marker, hvor lejrdeltagerne skal slå sig ned og indrette sig og skabe det nye menneske og det nye samfund.
Lejren åbner officielt den 4. juli 1970 med en tydelig skelen til datoen for markeringen af Den amerikanske Uafhængighedsdag, der dog kom til at stå i skyggen af den massive presseomtale, som Thylejren blev til del. Journalister og ikke mindst fotografer var med allerede i særtoget fra København til Thisted. Det er de ikke forgæves. Togturen var i sig selv en fest med musik af bandet Blue Sun, bajere og masser af tjald – som hashen blev kaldt dengang – og folk i alle slags farvestrålende og eksotiske udklædninger , langt hår med pandebånd, hatte og alverdens udsmykninger var i gang med deres euforiske og løsslupne trip. Fotograferne snoede sig usete frem som ål i mudder i menneskemylderiet i togvognene. Yndlingsmotivet og som blev bragt næste dag på Politikens forside var billedet af Karen Grue i sin genbrugte studenterkjole, hvor der var klippet hul til hendes bryster, så de uden nærmere omtanke kunne luftes i hendes lystbetonede festrus, som hun og de andre passagerere allerede var godt i gang med at indfinde sig i. Kroppene og lysten blev sat fri og hæmningerne sat på stand by efterhånden som toget og festen bevægede sig igennem det danske sommerland.
Ved lejrens åbning hører vi lejrens ukronede konge og af nogle kaldt pamperen Henning Prins proklamere: ”Det er vores jord, for satan. For første gang nogensinde ejer folket jord”. Prins stod i en dybrød kåbe som en anden ridderkonge og talte med bevæget stemme til de mange hundrede mennesker, der var samlet omkring ham på de sandede jorder med tørt græs. Lejren var skudt i gang, mens frivillige håndværkere stadig arbejdede rundt omkring i lejren. Der skulle repareres længer på den nedbrændte gård, der skulle etableres el-installationer, vandforyning, toiletvogne og masser af andre ting, når et nyt samfund og et nyt liv skulle starte helt fra bunden.
Deltagerne var også helt på bar bund og mødte op med meget forskellige håb, forventninger og lyster. Det hører vi om i bogens kronologiske opbygning med referater fra de daglige fællesmøder, indlæg i den daglige lejravis trykt på lejrens duplikator og gennem interviews med især nøglepersoner og markante personer fra lejrlivet.
De enkelte kapitler beskriver nøje og veldokumenteret livet, energien, diskussionerne og aktiviteterne, selvom de kommer til udtryk i en hidtil uset mangfoldighed. Lejren var ikke færdigetableret fra starten af, der var mangel på toiletter og der var ingen steder, hvor man kunne anskaffe sig de mest nødvendige livsfornødenheder, som foruden mad især var bajere. Tjald var der til gengæld sørget for i rigelige mængder, ligesom der var klare forsyningslinjer til København senere i forløbet. De praktiske problemer viste sig hurtigt og voksede i takt med, at der kom flere og flere lejrdeltagere undervejs.
I bogen beskrives, at det er vanskeligt at skaffe stabil arbejdskraft, da folk primært er kommet for at skabe sin egen indre revolution og afprøve nye oplevelser og livsformer. Så det var især den samme gruppe af mennesker, der måtte udføre de praktiske opgaver og etablere nye aktiviteter for børn og andre voksne. Der var ingen krav til hinanden og ingen måtte bestemme over andre, for det var den totale frihed, der skulle herske og vokse i det nye samfund med det ny og frie menneske. Man måtte heller ikke tjene penge på andre og at man måtte derfor heller ikke tjene penge, så der var endeløse diskussioner og skænderier på fællesmøderne om nogen måtte tage avancer for varer, som de solgte fra deres nødtørftige salgsboder eller personalet måtte få løn for deres arbejde i Købmandsbutikken og ved den nødvendige rengøring. Men det kapitalistiske pengesamfund skulle afskaffes i det nye samfund, og det samme skulle kontrol af, om folk betalte for de varer, som de hentede i købmandsbutikken, eller når gæsterne parkerede udenfor. Det førte til at fællesskabet gik glip af mange indtægter fra mange indtægtskilder, men princippet var at man skulle vise tillid til hinanden og ikke føre kontrol.
Undervejs får vi beskrevet, at nogle af deltagerne i højere fra ønsker at diskutere et opgør med det omgivende kapitalistiske samfund og dets institutioner, men det fremherskende synspunkt gennem hele lejren er troen på, at den egentlige revolution starter med den indre, personlige revolution og frigørelse, og at dette breder sig og fører til en samfundsmæssig revolution.


Mennesket skal gennemgå en forædling og – med omskrivning fra Jesus - søge det højeste mål, og så alt andet vil blive givet i tilgift. Mange betragtede Jesus som den første Hippie, og betragtede budskabet om kærlighed som menneskets sandhed og egentlige mål. Mennesket og samfundet skulle styres af kærligheden: Make love – not war og datidens foretrukne rockmusik og sange handlede da også i høj grad om den gode og grænseløse kærlighed. Mens mange andre af livets kræfter og aktiviteter kunne inkorporeres og opsuges af middelklassens forbrugersamfund, så anså man kærligheden som en unik kraft, som i stedet kunne omforme samfundet og forholdet mellem mennesker overalt på jorden. Der blev derfor afprøvet og eksperimenteret meget med at overskride grænser og søge bevidsthedsudvidende oplevelser. Det være sig ved med meditation, yoga og andre spirituelle seancer eller ved at eksperimentere med, hvad der blev kaldt bevidsthedsudvidende stoffer som LSD og cannabis.
Der blev også eksperimenteret med at forsøge at frigøre personlig energi og opnå seksuel frigørelse under mottoet fri kærlighed, hvor den traditionelle seksualitet indenfor parforholdets rammer blev udfordret ved partnerbytte eller ved at dyrke sex i flæng med forskellige partnere og nogle gange som gruppesex.
Jeg synes, at bogen giver en detaljeret og fin beskrivelse af den ungdomskultur, som i Europa og USA var i opbrud og på vej til at skabe en ny identitet. En kultur der sker på baggrund af industrisamfundets masseproduktion og standardiserede masseforbrug. Bogen følger lejrens udvikling dag for dag og de temaer og konflikter, som kommer frem til overfladen. Der er undervejs udskiftning af beboere, ligesom antallet af beboere vokser ligeledes kraftigt under vejs.
Udover referater fra fællesmøder og indlæg i lejravisen er bogens kilder især interviews med ledere og andre toneangivende og velformulerede lejrdeltagere. Her kunne jeg godt savne en mere nuanceret beskrivelse af, hvordan de menige og tavse deltagere havde oplevet lejren. Der må givetvis have været unge, som enten er blevet angst af nogle af de grænseoverskridende begivenheder, som de havde oplevet, herunder og måske især ved at indtage hash og LSD. Andre må have været trætte af de evindelige personmodsætninger mellem nogle af de magtfulde og højtråbende mænd, og som må havde givet frustrationer hos mange. Og kvindernes stemme hører vi heller ikke meget til i forhold til ligestilling, som der bestemt ikke var meget af, når det gjaldt løsning af praktiske opgaver såsom madlavning og opvask. Praktiseringen af den seksuelle frigørelse og etablering af åbne parforhold må ligeledes have givet mange konflikter og jalousi. Der var dog hele tiden diskussioner af og opgør mod holdninger og følelser, som blev taget med ind fra det gamle, omkringliggende samfund. De var ikke bare lige til at slippe.
Dette er dog småting i forhold til den rige mangfoldighed man bliver draget ind i som læser, og den energi, som deltagerne har i sig, bliver direkte overført til læseren. Derved bliver bogen en rigtig pageturner, for den er lige så spændende at læse som den bedste kriminalroman. Bogen er en et fremragende signalement af en ungdomskultur i bevægelse og fyldt med modsætninger og konflikter. Derved egner den sig også glimrende til at diskutere ud fra, for hippiebevægelsen rejser mange spørgsmål og kan forekomme meget naiv og romantisk. Men det kan jo ikke bebrejdes forfatteren. Han skal derimod have tak for at bringe historien og anekdoterne.

Birger Markmann
08.11.2011

Artikler (0)

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!