Bedøm ved at klikke på stjernerne
15 Kommentarer
Del

Hilsen fra Rexville

Susanne Staun

Se priser


 

I Odenses pæne lægekvarter bliver en toårig pige vansiret for livet, da hun vågner op efter en middagslur badet i afløbsrens.  Retmedicineren Maria Krauses undersøgelser dokumenterer et gerningstidspunkt, som entydigt beviser, at kun moren eller faren kan have mishandlet pigen.  I Danmark kan man ikke dømmes kollektivt, så selvom den efterfølgende byretsdom fastslår, at en af dem har gjort det, bliver begge frikendt.  Men både den vansirede piges mor og far har en fortid, som på hver sin måde berører dr. Krause personligt, og som til sidst haler ind på forældrene og træder til, hvor loven svigter.  


 

Priser på Hilsen fra Rexville

Udgave
Format
Udgivelsesdato
Flere oplysninger
Pris
Udgave 2
Paperback
01.10.2012
99,95
Hilsen fra Rexville

Fakta om bogen

TypePaperback
ISBN9788702135381
Udgave2
Udgivet01.10.2012
Sider300
Oversætter-
Illustrator-
OmslaggrafikerHarvey Macaulay
Udgave 1
Indbundet
27.09.2011
299,00
Hilsen fra Rexville

Fakta om bogen

TypeIndbundet
ISBN9788702115222
Udgave1
Udgivet27.09.2011
Sider300
Oversætter-
Illustrator-
OmslaggrafikerHarvey Macaulay
Udgave 1
Andet
27.09.2011
-
Hilsen fra Rexville

Fakta om bogen

TypeAndet
ISBN9788702115673
Udgave1
Udgivet27.09.2011
Sider300
Oversætter-
Illustrator-
OmslaggrafikerHarvey Macaulay
Pressen skrev
  • Det lidenskabelige mørke når nye, stormfulde højder i Susanne Stauns thriller. Man behøver ikke at læse mere end de første linjer i Hilsen fra Rexville, før man som læser er suget helt ind i fortællingen.

    Nanna Goul, Weekendavisen

  • Danmarks skæggeste og mest opfindsomme kriminalforfatter er tilbage med sin karakterafvigende retsmedicinerheltinde Maria Krause. Mere end almindeligt underholdende og spændende til sidste sætning. Ja, sidste sætning. Og det er en bedrift.

    * * * * Henrik Palle, Politiken

  • Susanne Staun er ikke for svage sjæle. Men for dem, der tør, er der betydelig gysereffekt, når Maria ser ind i andres kroppe og sit eget kringlede sind.

    * * * * Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

  • (...) til gengæld skal det afsløres, at Staun igen beviser, at hun er en vores allerbedste krimiforfattere.
    Susanne Staun kan den svære kunst at forene problemdebat med seriøs spænding i samklang med en persontegning, der helt ude i marginalerne afviser karikaturen.

    * * * * Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau

  • Elementært spændende (...) velskrevet, morsom og underfundig.

    * * * * Sarah Skarum, Berlingske

Din kommentar 
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Send kommentar
Alle kommentarer (15)
ketta
25. december 2011

Havde hørt, at Susanne Stauns bøger henvendte sig til et "smalt" publikum. Det er jeg helt uenig i. Hilsen fra Rexville er forrygende godt skrevet, og tempoet holder hele vejen. Susanne Stauns leg med ordene er en fornøjelse, og plottet er spændende og fantasifuldt. Glæder mig til at læse resten af hendes bøger.

mgjede
11. november 2011

Jeg har haft den store fornøjelse af læse Hilsen fra Rexville. Og det første jeg vil sige er: Den er ALT ALT ALT for kort. Da jeg var 2/3 igennem bogen, begyndte jeg at gå i panik.. hvordan bliver alle trådene samlet til sidst? Og ja.. det gør de ikke. Men jeg kan kun håbe, at de bliver det i en 3er. Så mange historier i historien, som der sagtens kan blive udfoldet og udforsket. Jeg har ikke læst Døderummet, og på nogle tidspunkter følte jeg mig lidt tabt bag en vogn. Hilsen fra Rexville er en roman, der gør ondt og godt at læse. Hovedpersonen er usympatisk, og i starten kunne jeg ikke fordrage hende. Men i løbet af romanen kravlede hun under huden på mig. Lidt den type fiktive person, man som læser bliver lidt ked af at sige farvel til, til sidst. Jeg kan kun anbefale Hilsen fra Rexville. Den er medrivende, indeholder spændende personkarakteristikker og så er det bare en rigtig god roman.. og så krydser jeg fingre for en fortsættelse, hvor jeg kan, forhåbentligt, få læst en udfoldelse nogle af de historier, som ender i det uvisse. I mellemtiden skal jeg se og for fat på Døderummet.

Raenne
13. oktober 2011

Det var slet ikke min kop te. Bogen har garanteret fungeret for rigtig mange mennesker, men den fungerede ikke for mig. Jeg følte ikke min nysgerrighed blev vakt og jeg sad med en følelse bagefter "nå, var det det?", ligesom Tecci. For mig ville det være fin ferielæsning, det ville ikke gøre mig noget om man ikke fik den læst færdig.
Det skyldes måske nok for høje og anderledes forventninger - jeg fik bogen tilsendt til anmeldelse som thriller og der synes jeg ikke den kan begå sig, så det er nok der det ligger og bunder. Men det er igen nok meget individuelt, hvad folk forventer af de forskellige genrer
Udover det, så synes jeg sproget i bogen fungerer, det er let, enkelt og overskueligt. Handlingen var ikke mig, men sproget var ;o)

Staun
12. oktober 2011

Tak til "Bogklubber Mener" for endnu et par brogede meninger :-)

For så vidt angår hovedpersonens for-meget-hed, så kan det ikke være stort anderledes i en thriller, der til forskel fra den plotdrevne krimi er person-drevet: Det er hovedpersonens begær/hævntørst/ide fixe, der driver handlingen frem, og der er derfor, i en thriller, brug for en person, der ikke er helt normal eller i hvert fald mentalt i stand til at krydse nogle grænser, som mere normale mennesker ville afstå fra. Jeg er personligt tiltrukket af den genre af netop den grund: Normale mennesker keder mig, og der er nok af dem i krimilitteraturen som sådan.

Men for-meget-heden inkluderer altså ikke, at Maria nyder at ætse sig selv, jævnfør mængden af bandeord — hun gør det alene for at hjælpe politiet med at fastslå et gerningstidspunkt fuldstændig, som virkelighedens retsmediciner Steen Holger Hansen gjorde det. Og han nød det bestemt heller ikke, skulle jeg hilse og sige :-)

Bedste, Susanne

BogklubbenMener
11. oktober 2011

Indledning til Gyldendal: Denne anmeldelse er skrevet af kvinderne, Rikke på 23 år, Kathrine på 27 år, Mona på 29 år og Anette på 32 år. Vi har mødtes som bogklub i 3,5 år, og har i 1 år samarbejdet om bogbloggen Bogklubben Mener.

Hilsen fra Rexville er Susanne Stauns andet bind i krimiserien om retsmedicineret Maria Krause. Mona og Kathrine har begge læst seriens 1’er Døderummet, mens Rikke og Anette ikke havde.

Hilsen fra Rexville har sit omdrejningspunkt om en sag, hvor en lille pige på 2 år kommer på skadestuen med svære forbrændninger. Og ikke bare forsøger Maria Krause at finde frem til svar i sagen på en meget makaber måde, men hun har også flere personlige aktier i sagen.

Da vi skulle diskutere bogens hovedperson, Maria Krause, skabte det en længere debat. Mona mente det var befriende med en hovedperson, der var så skæv og anderledes, som Maria Kruse, og ikke minder om alle andre hovedpersoner, som man møder i andre krimier. Både Rikke, Anette og Kathrine mente hun var FOR mærkelig og at det nærmest kammede over. Blandt andet stillede vi alle store spørgsmålstegn til det at ætse sig selv – og nærmest nyde det.

I løbet af bogen får man forståelse for hendes handlinger, selvom de overskrider de moralske grænser. Mona sammenlignede med krimiserien af Hammer-søskendeparret, hvor hun irriteres over at politiet overskrider moralen – det gør hun ikke med Maria Krause. Hvad forskellen er, kan hun ikke sætte en finger på.

Interessant at Sussanne Staun har brugt virkelige begivenheder. Ikke alle kendte til de begivenheder, men dem, der gjorde syntes det lagde et ekstra perspektiv på bogen. Det gør selvfølgelig bogen mere realistisk, selvom forbrydelsen umiddelbart virker voldsommere end man kan have fantasi til. Det affødte en diskussion i bogklubben om at alle krimier jo i en eller anden grad bygger på virkelige hændelser – lige fra voldtægten af en kvinde i parken og til mordet på pædofile. Forskellen er i dette tilfælde at Susanne Staun måske ikke bare har ladet sig inspirere, men direkte brugt en konkret sag, dog med et twist.

Bogen har et levende, spændende og flydende sprog. Det er hele bogklubben enige om. Det gør bogen nem at læse, men uden at man føler man bliver hjulpet igennem.

Mens Anette, Kathrine og Rikke ikke ser dem læse flere af Susanne Stauns krimier, så ser Mona frem til den næste bog i rækken.

Til sidst har vi et lille opråb, som i højere grad er til Gyldendal end til Susanne Staun. Vi har i bogklubben tit diskuteret at der gerne blive afsløret for meget af bøgernes handling på bagsideteksten. Det blev vi hurtig enige om at det ikke var tilfældet for vores udgave af Hilsen fra Rexville. Hvordan det forholder sig for den bog, der er kommet på gaden ved vi ikke, men ved en hurtig googlesøgning opdagede vi at på Gyldendals egen side afsløres store dele af handlingen. Selv begivenheder, som sker i slutningen af bogen. Det må vi synes er meget ærgeligt.

krhansen
5. oktober 2011

Læste Hilsen fra Rexville i læseklubben. Normalt går jeg i en stor bue uden om alt, der minder om "femi-krimier", så det var med en vis bekymring, at jeg gik i gang med bogen.

I begyndelsen handler det meget om den kvindelige hovedpersons følelser, personlige udfordringer og psykiske defekter, og jeg følte mig meget lidt underholdt.

Efterhånden kommer der dog gang i handlingen, og bogen bliver rigtig spændende og svær at lægge fra sig. Jeg synes, bogen er velskrevet, og sproget flyder godt.

Hen mod slutningen går tingene dog lidt stærkt. Personerne handler uden for deres karakter for at få det hele til at gå op, og der er et par løse tråde, som ikke helt når at blive knyttet - men måske er det bevidst, så der er noget at binde kommende udgivelser fast på.

Signe Zardowsky
28. september 2011

Sikke dog en smuk, smuk roman!!!

Staun
28. september 2011

Tak for ris og ros, generelt, til alle herinde. Skulle nogen have lyst til at læse om den børnemishandlingssag, som "Hilsen fra Rexville tager" udgangspunkt, så gå herind:

http://www.susannestaun.blogspot.com/


@
Strynø-pigerne: Hvor fantastisk, at de krimiforskrækkede blev lidt beroliget — altid godt med crossovers, begge veje. Fordomme er født dumme & grimme ;-)

@Lovemongo: Gad vide, hvad du tænker på? Skulle du have lyst til at diskutere korrekt og ukorrekt sprogbrug, så skriv endelig til mig. Det er mit absolutte yndlingsemne, og jeg og — er jeg sikker på — Gyldendals redaktører og korrekturlæsere — er altid ivrige efter at blive klogere :-)

Gode hilsener fra Susanne

Lovemongo
27. september 2011

Mine tanker om bogen, efter at have læst ´Hilsen fra Rexville´:

Jeg blev ikke revet med historien, selvom den var godt fundet på, og sidder jeg tilbage med undren over ting som ikke blev afsluttet og som jeg savner viden om (kan det være, at der kommer en fortsættelse?).

Hun virker som en forfatter der kan noget og alligevel bliver jeg forvirret over hendes ordvalg, en del ord bruges korrekt og andre ord bruges som en uprofessionel. F.eks. at bruge tillægsordet –agtigt alt for ofte.
Jeg kunne ikke se bort fra det og for mig, ødelægger det fortællingen.

Hilsen Ordnørden.

Susannestaun
27. september 2011

@ Konsinski,

Tak for din kommentar.

Jeg bliver lidt forstemt (og noget overrasket), når du rubricerer Hilsen fra Rexville i afslapningskassen, for alle mine bestræbelser går ud på netop ikke at havne dér, hverken sprogligt eller emnemæssigt. Det kommer bag på mig, at en roman om en modbydelig børnemishandlingssag fra det "virkelige" liv, der ydermere udstiller et juridisk problem af svær karakter, kan virke afslappende. Men sådan kan det gå!

Gode hilsener fra Susanne

Konsinski
27. september 2011

"Hilsen fra Rexville" er en spændende men ikke revolutionerende krimi, som dog gav "value for money" og en god læseoplevelse.

Dr. Maria Krause er retsmediciner, og jager sandheden om en forfærdelig ulykke med en lille pige der bliver vansiret ved blandt andet at udføre eksperimenter på sin egen krop. Det viser sig at den lille piges ulykke ikke står alene, og der ligger en længere historie bag, som også inddrager Maria og hendes familie.

Jeg vil gerne læse de andre bøger i samme serie / andre bøger af Susanne Staun, de er for mig at se gode som ferielæsning eller til en afslappende vinter-weekend med en god kop te og en god bog!

RikkeJensen
27. september 2011

Hvis man ikke har læst 1'eren og har planer om det, så vent med denne bog. Der er rigtig mange spoilere fra "Døderummet", som jeg ikke selv har læst. Dog kan bøgerne sagtens læses uafhængig af hinanden. Man skal dog ikke være sart for at læse den, forfatteren kan være meget detaljeret i sine beskrivelser. Vi følger retsmedicineren Dr. Maria Krause i jagten på sandhenden om den lille vansiret pige. Det er gruopvækkende fakta, som kommer frem i lyset efterhånden som hun graver sig dybere og længere tilbage i historien og hun har et helt personligt formål med hendes afklaring. Spændende og barsk thriller, som sagtens kan holde dig vågen et par nætter.

Tecci
27. september 2011

"Hilsen fra Rexville" var en udmærket bog, men jeg syntes bestemt ikke, den havde det i sig at man ville foreslå den som læsning. Jeg syntes på visse punkter den var svær at følge med i. Den er også hurtig læst, og bagefter tænkte jeg: "var det det?". Men det kan godt være det bare er mig

Strynoelaesekreds
27. september 2011

Susanne Staun: Hilsen fra Rexville
Læst af Strynø læsekreds, 8 kvinder mellem 30 og 80.

Roman om retfærdighed og overgreb.

En sag om et barn der har fået hældt afløbsrens på huden, kommer lige lovlig tæt på retsmedicineren Maria Krause, der ikke alene tester afløbsrens’ effekt på egen hud, men også får rusket godt op i en forfærdelig fortid hun håbede at have lagt bag sig.

Selvom vi læser bredt i Strynø læsekreds, læser vi normalt ikke krimier og thrillere. Et par af medlemmerne bryder sig ikke om genren, fordi den kan være for uhyggelig, men vi besluttede os for alligevel at gøre forsøget.
Romanen var spændende, sprogligt stærk. Der var stor lettelse i gruppen over at romanen ikke var uhyggelig, mens tematikken naturligvis er det. Romanen er mere en psykologisk roman end en egentlig thriller. Og netop emnet Münchausen by proxy var lærerigt og spændende, om end forfærdende at læse om. Det var chokerende og meget virkeligt. Det var hårdt at læse om morens sygeliggørelse af barnet.
Hovedpersonen Maria Krause er en ekstrem personlighed som hos et par i gruppen vakte mere irritation end indlevelse. Den evigt skæve vinkel skabte et savn efter mere normale mennesker i mere normale situationer. Især fantasidatteren var for langt ude. Romanen kommer til at mangle nærhed og realitetssans. Mødet med og forholdet til kørestolsmanden derimod er godt beskrevet, det skabte debat. Vi savnede ham dog til sidst, hvor blev han af?

Konklusionen er at romanen er en velskrevet og spændende bog, og den krimiforskrækkede del af gruppen tør godt læse en ny.

Brith
27. september 2011

Susanne Stauns "Hilsen fra Rexville" er frygtelig, forfærdelig, frygtindgydende og forførende. Man har ikke lyst til at læse den, vil ikke vide hvad der sker, men samtidig vil man have mere. Forfatteren sender læseren helt derud, hvor det vender sig i en, man har straks lyst til at forlade omgivelserne, det er ikke et rart sted at være. Men det er dragende at finde ud af, hvad der sker i næste sætning, på næste side, i næste kapitel.

Man føler med hovedpersonen Maria Krause, og er med helt derinde, hvor kun hovedpersonen selv ved hvad der er rigtigt og forkert. En forstyrret personlighed, som kæmper mange kampe med sig selv og mange kampe med omverden. Det drejer sig om både psykiske og etiske kampe - kampe man på ingen måde kan vinde uden af gå på kompromis med sig selv.

Beskrivelserne er så virkelighedstro, at man føler man er der, man føler ubehaget kravle op ad ryggen og helt ind i hjertet. Alle de beskrivelser er beviser på, at man aldrig nogensinde selv ville kunne gøre det imod sine børn. Nogle kan, og det er denne bog et levende bevis på. Dele af bogen er bygget over rigtige hændelser, hvilket blot gør den endnu mere skræmmende.

Visse beskrivelser sidder stadig under huden på mig, frygten og ubehaget ligeså. Nogle af ens værste mareridt, nedfældet på papir, læst og suget helt ind i ens hjerne, så man føler at man er offeret, som er beskrevet i bogen. En bog, som sidder under huden, som måtte læses færdig, som ikke bare lige sådan bliver glemt.

Jeg glæder mig til næste del i serien, som forhåbentligt samler op på de få tråde, som jeg synes er uafsluttede. Jeg vil i hvert fald gerne vide, hvad der sker efter sidste side i bogen! Og jeg må vist hellere få læst "Døderummet", som er første del i serien om retsmediciner Maria Krause.

Artikler (0)

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!