Sisse Jensen Dall

Beskrivelse

Sisse Jensen Dall er internationalt certificeret yogalærer fra Hamsa Yoga Studio, har specialiseret i ”Yoga for Athletes” hos Sage Rountree og har læst Anatomi og Fysiologi på Fitness Instituttet i København. Hun er desuden uddannet inden for statskundskab og journalistik og begyndte at undervise i yoga, da hun arbejdede som presseofficer for Den Danske Kampgruppe i Helmand i et halvt år.

I 2015 udgav Sisse Jensen Dall sit litterære debut HUDLØST ÆRLIGT FRA HELMAND, og fulgte op med YOGA FOR SPORTSFOLK året efter, men udover at skrive bøger arbejder hun blandt andet også med FCK’s førstehold, Københavns håndbold- og triatletklubber og giver privattimer i yoga til sportsudøvere, der har brug for individuel vejledning.

Læs mere

Seneste udgivelse

Yoga for sportsfolk

Vil du nå de sidste procenter i kampen om at blive den bedste? Og få færre skader?

Yoga for sportsfolk er allerede et kæmpe hit i USA, hvor de mest kendte atleter og sportshold bruger redskaberne fra yogaens verden.

Utallige videnskabelige undersøgelser peger entydigt i samme retning: Yoga og meditation kan hjælpe med at skabe kropslig og mental balance og gøre sportsudøveren i stand til at performe bedre med færre skader og større mentalt overskud.

I den første danske bog om yoga for sportsfolk får du programmer med mere end 60 øvelser for løberen, fodboldspilleren, boldspilleren som bruger hænderne, fitness/crossfit-dyrkeren, cykelrytteren og svømmeren.

Topatleter som fodboldspiller Thomas Delaney og tidligere håndboldspiller Josephine Touray er med til at illustrere øvelserne.

En introduktion til hvad yoga er, og hvordan vejrtrækning, meditation og mindfulness påvirker kroppen og sindet.

Sisse Jensen Dall er FCK’s faste yogalærer og uddannet specifikt i yoga for sportsfolk. Sisse begyndte sin karriere som yogaunderviser for soldater i Helmand i Afghanistan, og det inspirerede hende til at gå i gang med undervisning af sportsfolk, der også lever et liv, hvor krav til fysisk og mentalt overskud er afgørende.

Bøger af Sisse Jensen Dall

Tilføj til ønskeliste

Yoga for sportsfolk