De er unge, nygifte og tror på friheden i ’lykkelandet’ ovre på den anden side af grænsen. Vinteren 1920 lader de alt bag sig og drager af sted på ski til Petrograd for sammen med 15.000 andre finner at være med til at opbygge det nye sovjetiske samfund efter revolutionen i 1917. Det, de møder, er hårdt arbejde, nød og elendighed. Klara og hendes mand Ilja finder en vennekreds blandt andre ’tilflyttere’, gøglere, kunstnere, der ligesom dem søger efter en større frihed. Handlingen spænder over ca. 15 år fra 1922 til 1937, hvor Stalin er kommet til magten og sender folk i fangelejrene eller bare likviderer dem. Petrograd bliver til Leningrad og livet bliver svært.

Frygten for at have sagt eller gjort noget ’forkert’ sniger sig ind på dem, der er ingen man kan stole på. Alt i det nye sovjetsamfund er i opløsning, også ægteskabet, den nye ’frihed’ nyder især mændene godt af, men også Klara indleder et ’moderne’ forhold til en kvinde.

Petrograd/Leningrad/ Sankt Petersborg - forfatteren skildrer denne febrilske bys gader, baggårde og langs Neva-floden, så det er som at være der selv. Der er stunder af glæde, skønhed og fortrøstning i alt det grumme og håbløse som omgiver Klara, Ilja og deres venner.

GRANITMANDEN er en stærk roman, som fænger fra første side, et dokument om nogle menneskeskæbner, om deres tro og håb på en bedre fremtid, en mere retfærdig verden. Bevægende, dramatisk, rystende.

Nomineret til Finlandia-prisen 2014

Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2016