Silvi Teesalu

Beskrivelse

Silvi Teesalu (f. 1947) er en kendt skikkelse i estisk kulturliv. Hun er uddannet fra henholdsvis Tartu og Tallinn Universitet og har i 1984-1988 været tilknyttet det estiske Institut for Historie. Efter sin ansættelse i det Estiske Selskab for Kulturel Udveksling har hun siden 1990 arbejdet for Det Danske Kulturinstitut i Estland. Hun taler engelsk, russisk, finsk og dansk. Deporteret til Sibirien er oversat fra estisk og i 2009 udkommet på dansk. Med nerve og indlevelse skildrer Silvi Teesalu sin mors ufattelige historie og de barske vilkår i det daværende Estland under Sovjetunionens skygge. Silvi var selv et par år gammel, da familien blev deporteret for anden gang, og tilbragte derfor sin tidlige barndom i arbejdslejr. Det er en fortælling om de umenneskelige lidelser, som Stalins ideologiske krig påførte Estlands borgere, men også om stærke familiebånd, kampen for overlevelse og en ufravigelig tro på bedre tider. Læs mere

Seneste udgivelse

Deporteret til Sibirien

En personlig og gribende beretning fra Estlands mørke år under den sovjetiske besættelse fra 1940 til 1991. Det er historien om forfatterens mor, Senta Kuhi, der i to omgange blev deporteret til Sibiriens berygtede arbejdslejre. På mirakuløs vis trodsede hun de hårde vintre, en udmagrende sult og frygtelige arbejdsvilkår, der ellers sendte tusindvis i døden.

Bøger af Silvi Teesalu

Tilføj til ønskeliste

Deporteret til Sibirien