Sanne Gram Fadel

Beskrivelse

Sanne Gram Fadel, født 1975, er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2003. Herefter arbejdede hun som journalist på Jyllands-Posten og var fra 2007 til 2013 udsendt som korrespondent i Mellemøsten.

Med bopæl og udgangspunkt i Beirut har Sanne Gram Fadel rejst rundt i regionen og har dækket konflikter og krige i Mellemøsten, Nordafrika og Iran. Hun har rejst i Syrien flere gange og dækkede også Det Arabiske Forår i 2011. Siden 2013 har hun været bosat i Danmark og arbejder i dag som studievært på Danmarks Radio – DR2. I 2016 udkom Sanne Gram Fadels bog FARVEL, MIT SYRIEN. FORTÆLLINGER OM KRIG OG FLUGT.

Læs mere

Seneste udgivelse

Farvel, mit Syrien

Millioner af syrere er flygtet fra deres hjem i Syrien på grund af krigen. Sanne Gram Fadels bog ”Farvel, mit Syrien” er en journalistisk fortælling om, hvordan borgerkrigen i Syrien har udviklet sig siden 2011, og et indblik i, hvordan historien ser ud fra syrernes side. I bogen følger vi de tre syrere; Jad fra Damaskus samt søstrene Sara og Ranim fra Homs. Vi får et indblik i deres liv i Syrien før krigen, deres oplevelser under krigen og flugten fra borgerkrigen til Danmark. Undervejs møder vi menneskesmuglerne Abu Muhammed samt brødrene Kerem og Onan, som er nogle af dem, der tjener deres penge på de flygtninge, borgerkrigen har skabt.

Bøger af Sanne Gram Fadel

Tilføj til ønskeliste

Farvel, mit Syrien