Rune Lykkeberg

Beskrivelse

Rune Lykkeberg (født 1974 i Aarhus) er en dansk journalist, redaktør og debattør.

Lykkeberg har arbejdet som journalist ved Månedsbladet Press, men har siden 2005 været tilknyttet Information som weekendredaktør. Derudover optræder Lykkeberg ofte i den offentlige debat som politisk kommentator.

Lykkeberg har skrevet 'Kampen om sandhederne'. Med afsæt i folketingsvalget 2001 beskriver han det kulturradikale borgerskabs storhed og fald. Den ambitiøse bog blev positivt modtaget i avisanmeldelserne, lige fra dr.phil. Hans Hauge, der i Information kaldte ham en "ny Villy Sørensen" til Bent Blüdnikow, der i Berlingske Tidende kalder ham for "en ung begavet og muligvis venstreorienteret skribent". Senest udkommet er 'Alle har ret', en bog om demokratiets rolle som princip, udfordring og ideologi i det moderne samfund.

Han modtog i 2009 Berlingske Journalisters Pris og Georg Brandesprisen.

Den 5. juni 2011 modtog han Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet fra forfatteren Carsten Jensen.

Læs mere

Seneste udgivelse

Alle har ret

 

ALLE HAR RET - DEMOKRATI SOM PRINCIP OG PROBLEM er ikke en bog for eller imod demokrati. Den er en polemik imod brugen af demokrati som et slogan, de pæne og oplyste kan bruge til at slå de grimme og dumme oven i hovedet med. Den viser, at selvom alle hylder demokrati som en værdi og en løsning, opleves demokrati i praksis som både et problem og en fordring. Demokrati betyder, at du ikke skal finde dig i, at nogen bestemmer over dig uden dit samtykke. Det er stadig et revolutionært princip.  

 

Bøger af Rune Lykkeberg

Tilføj til ønskeliste

Alle har ret

Tilføj til ønskeliste

Kampen om sandhederne