Poul Martinsen

Beskrivelse

Poul Martinsen, født 1934, er uddannet som skrivende journalist og har bl.a .arbejdet med interviews og reportage til Politiken. Blev cand. psych. i 1965 og har siden instrueret over 100 dokumentarfilm til Danmarks Radio og TV-2, ofte om psykologiske emner.

Mange af filmene skabte livlig debat, f. eks. Vist er vi ej Snobbede, med fru Tutta Rosenberg, gift med den daværende chefredaktør for Se og Hør som cicerone i snobberiets verden. Helvedes Ugen, om Søværnets inhumane udvælgelse af kandidater til Frømandskorpset. Og Lydighedens Dilemma, om den faste autoritetstro som kan få mennesker til at give hinanden formodet dødelige elektriske stød, blot fordi en mand i en hvid kittel siger: ”Forsøget må gå videre.”

Poul Martinsen har modtaget en række priser for sin journalistik, bl.a. PH-Prisen, TV-Oscar, Prix Italia og Prix Europa.

Læs mere

Bøger af Poul Martinsen

Tilføj til ønskeliste

Hypnosemorderen