Peter Mose

Beskrivelse

Peter Mose har gennem en årrække arbejdet med medier, politisk kommunikation og påvirkning i såvel dagbladsbranchen som i interesseorganisationer, kommuner og centraladministrationen. Han er partner i HEGELUND & MOSE, der rådgiver virksomheder og organisationer i strategisk kommunikation, gennemslagskraft, dagsordenssætning og mediehåndtering. Sammen med Susanne Hegelund står Peter Mose også bag Håndbog for statsministre, Javel, hr. minister og Lobbyistens lommebog.


Læs mere

Seneste udgivelse

Flyt magten

Flyt magten er den første lavpraktiske guide til indflydelse på dansk – en håndsrækning til de mange, der bokser med at påvirke den politiske proces. Hvorfor støder vi hovedet mod en mur igen og igen? Og hvordan kommer vi overhovedet i gang?

Flyt magten er fyldt med tips og tricks til den, der ønsker at få ministre, folketingspolitikere, borgmestre og embedsmænd til at forholde sig til sin mærkesag: Hvad er takt og tone, hvis man skal overbevise den, der sidder på den anden side af bordet?

Flyt magten åbner døren på vid gab til magtens maskinrum på Slotsholmen og ude i kommunerne, hvor beslutninger forberedes og træffes – med konsekvenser for virksomheder, borgere, ngo’ere, brancheforeninger og lønmodtagerorganisationer.