Paul Martin Holm

Beskrivelse

Paul Martin Holm er lektor i geologi ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet. Hans forskning omfatter hovedsageligt undersøgelser af vulkanske bjergarter med henblik på at bestemme de dybereliggende processer i Jordens kappe.

Paul Martin Holm har studeret i USA, Italien, Norge, Grønland og Argentina samt på Kap Verdeøerne og Hawaii. Paul Martin Holm udgav i 2011 bogen VARME HILSNER, og fulgte året efter op med VULKANER.

Læs mere

Seneste udgivelse

Vulkaner

Med jævne mellemrum tiltrækker vulkaner sig stor opmærksomhed: De stopper flytrafik, de ødelægger landbrugsjord i miles omkreds, de dækker byer og veje med lava, de påvirker vejret – og de fascinerer med deres smukke voldsomhed.

 I denne bog fortæller geologen Paul Martin Holm fra Københavns Universitet om vulkaners opståen og aktivitet, om forudsigelse af vulkanudbrud og om de skader, udbruddene kan forårsage. Først og fremmest præsenterer han dog en stribe berømte vulkaner og vulkanudbrud, lige fra Eyjafjallajökull på Island over Hawaiiøernes mange vulkaner til Vesuv og de vældige vulkaner, der opstod i forbindelse med Nordatlantens dannelse.

Bogen er en opdateret og udvidet version af en udgivelse, der udkom første gang i 2012. Nyt i 2. udgaven er bl.a. historien om den utrolige lavamark Holuhraun, skabt af vulkanudbruddet i 2014-2015, der er det kraftigste, Island har oplevet siden 1783. Forfatteren fortæller også om vulkanen Picos hærgen på Kap Verdeøen Fogo i 2014-15.


 

Bøger af Paul Martin Holm

Tilføj til ønskeliste

Vulkaner