Pablo Llambías

Beskrivelse

Pablo Llambías, født 1964, er dansk forfatter og tidligere rektor på Forfatterskolen. Pablo Llambías er uddannet cand.phil. fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har derudover grunduddannelsen i Filmvidenskab fra Københavns Universitet og hovedfag i trombone fra Det Jydske Musikkonservatorium.

Pablo Llambías debuterede i 1996 med novellesamlingen HUN HAR EN ALTAN. Efterfølgende har Pablo Llambías produceret både romaner, noveller, dokumentarfilm og kortfilm og udstillet som billedkunstner. I 2015 udkom SKRIVNING FOR BEGYNDERE: OM SKØNLITTERÆR SKRIVEKUNST FOR BEGYNDERE – EN PERSONLIG REFLEKSION og i 2017 romanen NATTESKÆR.

Pablo Llambías er bl.a. blevet tildelt Otto Gelsted Prisen 2008 og SFC Prisen 2002 for sit forfatterskab.

Foto: Per Morten Abrahamsen, 2017

Læs mere

Seneste udgivelse

Natteskær

En mand i København forelsker sig hovedkulds i en markant yngre kvinde. De dyrker kærligheden, og de vil giftes og have børn. Men det er en fortryllelse, der ikke varer ved. På universitet, hvor han arbejder, truer en personalesag. Ud af det blå aflyser kvinden flere gange både forholdet og brylluppet, og så melder først truslerne sig og siden volden. Natteskær er et nyt kapitel i Pablo Llambías’ forfatterskab; En roman om vold i intimsfæren, om udsathed og om nødvendigheden af at fortælle historier.