Ole Hyltoft

Beskrivelse

Ole Hyltoft

Naturen og kulturen er jævnbyrdige uundværligheder i Ole Hyltofts forfatterskab.

Hvordan reagerer mennesket på det, der strømmer ham i møde fra guds egen natur, hav og skov, dyr og blomster, vinter og sommer? Samt fra det samfund, mennesket har skabt?

Romanen kan svare.

Den fanatiske marxisme tager Ole Hyltoft ved vingebenet, mens munkemarxismen raser på sit højeste. Humoristisk-satirisk i novellesamlingen Revolutionens fortrop (1975). Og mere direkte kritisk i romanen Hjertet sidder til venstre (1973). Her beskrives Blekingegade-bandens tænkemåde og voldsudøvelse.

I romanen Hvem er angst for den stygge ulv? (1976) sigter forfatteren mod modparten, kapitalismen og dens dødelige konkurrencementalitet.

I spændingsromanerne Byggekongen (19 81) og Kulturpaven (1984) er samfundskritikken satirisk. Og i romanen om kunstmuseet Arken og den berømmelige Anna Castberg, Mordet på museet (1997), antager kritikken af en sensationshungrende kunstverden karakter af burleske.

En mere solidarisk samfundsbeskrivelse har Hyltoft ydet med dobbeltromanen De befriede og De besejrede (1979). Den handler om de store forventninger til et retfærdigere samfund og en friere levemåde, som den unge besættelsesgeneration i 40’erne og ungdomsoprørerne i 60’erne havde.

Romanen Københavnerpigen og kongemaleren (2005) handler om en piges opvækst i et socialdemokratisk arbejderhjem omkring 1900 og hendes længsel efter det magiske, kunsten. I Københavnerpigen under besættelsen (2007) fortælles der igen om denne københavnerpige. Nu bor hun og kongemaleren på Østerbro. Danmark er blevet besat. Hvordan forholder de to, der nu er blevet bedsteforældre, sig til tyskerne, til tiden og til krigen?

Ole Hyltoft har beskrevet sit eget liv som dreng og ung mand i erindringsbogen Barn af partiet (2000). Denne autentiske skildring af velfærdsstatens socialdemokratiske opbyggere set med en lille drengs øjne regnes af flere for forfatterskabets hovedværk. Professor Sven H. Rossel har i World Literature Today skrevet, at bogen ”løfter sig til samme højder som Henrik Pontoppidans og Martin Andersen Nexøs erindringer”. Sit voksenliv har Ole Hyltoft berettet muntert og selvironisk om i Alle disse forhåbninger (2001).

Novellesamlingen Tante Isidora (1982) fortæller underfundigt og solidarisk om samfundets oversete eksistenser.

Forfatteren har også skrevet digte og sange om og til børn, Snyd fanden for en taber (1984). Og kærlighedserklæringer til de skiftende årstider i Danmark, Skabt af ild (1986).

Hans seneste værk, essaysamlingen Tør du være dansk? Oder til fællesskabet (2009), er en række korte prosastykker, der bekender sig til det fællesskab af medborgere, vi deler sprog, historie og gemyt med. Det nationale fællesskab er os mere eksistentielt end det globalistiske.

Ved siden af sin skønlitteratur har Ole Hyltoft trofast fulgt et spor som offentlig debattør, samfundsrevser og -fornyer. Sin første kronik skrev han i Berlingske Tidende som 19-årig. Siden har han ingensinde været borte fra avisernes litteratur- og debatsider. Især kronikken har han brugt som litterært instrument på linje med Johs. V. Jensen, Jacob Paludan, Knud Sønderby. Få om overhovedet nogen skønlitterær forfatter har i den sidste menneskealder publiceret så mange kronikker som han, i Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Aktuelt, Berlingske Tidende og Politiken.

Ole Hyltoft var i 60’erne og 70’erne boganmelder og kulturredaktør på Aktuelt, i 80’erne og 90’erne tv-anmelder på Ekstra Bladet. Siden 2007 har Ole Hyltoft været medlem af Danmarks Radios bestyrelse, fra 2009 som næstformand.

Facts: Forfatteren er født 16.8. 1935 på Østerbro. Er cand.mag. fra 1961 i dansk og engelsk. Bor på Østerbro og i Tisvilde. Er gift med Yvonne Svendsen. Har en datter, Nina, der ligeledes er cand.mag., og et barnebarn, Emil. Har udgivet 26 bøger. Er repræsenteret i Højskolesangbogen og

andre sangbøger samt i en del antologier. Vedr. fuldstændig værkoversigt og persondata, se Kraks Blå Bog

og hjemmesiden ole-hyltoft.dk.

Læs mere

Seneste udgivelse

Fri tale

Ytringsfrihed diskuteres som aldrig før. Ikke mindst efter mordet på Theo van Gogh og dødstruslerne mod Ayaan Hirsi Ali. Her er en klog og tankevækkende antologi om ytringsfrihedens aktuelle vilkår. Højst forskelligartede bidrag af bl.a. Ole Hyltoft, Kim Larsen, Janne Teller og Inge Eriksen.