Ole G. Mouritsen

Beskrivelse

Ole G. Mouritsen er dr. scient. og professor i gastrofysik ved Københavns Universitet. Han er leder af Smag for Livet, et center for smag støttet af Nordea-fonden. Han er valgt medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Akademiet for de Tekniske Videnskaber samt præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi. Hans forskning omhandler grundvidenskabelige emner såvel som anvendelser inden for bioteknologi, biomedicin og fødevarer. Han har modtaget en række priser for sin forskning og forskningskommunikation, fx mad+medier prisen 2013 for akademisk madformidling og DuPont Nutrition & Health Science Medal for Excellence in Food Science 2016. Han har senest udgivet Sushi: Lidenskab, videnskab & sundhed (2009), Tang: Grøntsager fra havet (2009), Umami: Gourmetaben og den femte smag (2011), Fornemmelse for smag (2015) og Smagen af jul, de tre sidste titler sammen med kokken Klavs Styrbæk. Ole G. Mouritsen blev i 2016 udnævnt som japansk madambassadør af det japanske ministerium for Landbrug, Skovdrift og Fiskeri.

Læs mere

Seneste udgivelse

Tsukemono

Tsukemono fremstilles oftest af grøntsager, men også af frugter; og vi vil måske kalde det ‛syltede sager.’ Tsukemono er dog langt mere end bare en måde at konservere frugt og grønt på.

Bogen er det første forsøg, også i international sammenhæng, på at bringe den japanske tradition med tsukemono ind i en større sammenhæng, som også omfatter kulturhistorie, videnskaben bag tilberedningsteknikkerne og smagen, alt sammen kombineret med forfatternes personlige erfaringer med i en årrække at have interesseret sig for og konkret arbejdet med at lave sprøde grøntsager inspireret af det japanske køkken.

 

Tsukemono betyder ‛noget, der er udblødt eller marineret.’ Mange kender allerede japanske retter og fødevarer som sushi, sashimi, ramen, teriyaki, misosuppe og sojasauce, men tsukemono? I virkeligheden er tsukemono en lige så almindelig del af et traditionelt japansk måltid som misosuppe, og japanere spiser tsukemono til ethvert måltid.

Bøger af Ole G. Mouritsen