Nir Baram

Beskrivelse

Nir Baram, født 1976 i Jerusalem, regnes for en af Israels nye litterære stemmer. Han fik sit internationale gennembrud med sin fjerde roman GODE MENNESKER (2010, da. 2014), der foreløbig er solgt til udgivelse i fjorten lande. Romanen er den første israelske roman, der belyser Anden Verdenskrig fra kollaboratørernes side, og den affødte en lang offentlig debat i sit hjemland, en debat, der også har bevæget sig op igennem Europa.

I april 2018 udkom VERDENS SKYGGE på dansk. Baram skriver for Haaretz og andre aviser og er kendt for sine politiske holdninger. I 2010 holdt han en kontroversiel tale ved åbningen af den anden internationale forfatter festival i Jerusalem.

Foto: Osnat Krasanski

Læs mere

Seneste udgivelse

Verdens skygge

En verdensomspændende demonstration skabt af unge idealister, en ambitiøs finansstjerne, som mister kontrollen på vej mod toppen, og en amerikansk konsulentvirksomhed, der driver lyssky kampagner i Bolivia, Congo og USA. Det er tre forskellige magtpositioner, som Nir Baram væver mesterligt sammen i Verdens skygge.

Verdens skygge skildrer krydsfeltet mellem personligt ansvar og idealistiske håb om en bedre verden. Romanen strækker sig fra 80’erne til i dag og stiller undervejs spørgsmålet: Kan vores komplekse forhold til idealisme og håb og vores uudgrundelige fascination af penge og magt føre til andet end et økonomisk og socialt kollaps?

Verdens skygge er en tankevækkende roman, der belyser de mørke sider af vores verden i dag.

Bøger af Nir Baram

Tilføj til ønskeliste

Verdens skygge

Tilføj til ønskeliste

Gode mennesker