Forfattere | Gyldendal

Niels Lan Doky

Den danske jazzmusiker Niels Lan Doky, født 1963, er en internationalt anerkendt pianist, komponist og producer.

Niels er opvokset i København med sin vietnamesiske far, danske mor og lillebroren Chris Minh Doky, som han senere dannede bandet The Doky Brothers med.

Allerede som 15-årig markerede Niels Lan Doky sig i det danske jazzmiljø, og i 1981, umiddelbart efter gymnasiet, rejste han til USA for at studere jazz på Berklee College of Music i Boston. Han opnåede hurtig international anerkendelse og har spillet sammen med nogle af jazzhistoriens største legender.

Niels Lan Doky har udgivet en lang række albummer i eget navn, medvirket som pianist eller producer på mange flere, har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger og blev i 2010 udnævnt til ridder af Dannebrog. I 2015 udgav han bogen IMPROVISATION.

Bøger af denne forfatter