Mette Moestrup

Beskrivelse

Mette Moestrup (f. 1969) debuterede som forfatter med digtsamlingen ”Tatoveringer” i 1998. Senere fulgte digtsamlingerne ”Golden Delicious” (2002), ”kingsize” (2006) og ”Dø, løgn, dø” (2012). I 2009 udgav hun romankollagen ”Jævnet med jorden”, og i 2014 kom fællesbogen ”Frit flet”, som hun skrev sammen med Naja Marie Aidt og Line Knutzon. I 2016 var Mette Moestrup aktuel med digtsamlingen "Omina" sammen med Naja Marie Aidt.

Hun har desuden skrevet børnebøgerne ”Ti grønne fingre” (2007) og ”Hvad siger sneugleungen Ulla?” (2009) og udgør den en halvdel af den feministisk musik- og poesiduo SHE’S A SHOW. I November 2017 lancerede SHE’S A SHOW et visuelt musikalbum på www.shesashow.com med videoer af en række kvindelige kunstnere fra Norden.

Albummet kan desuden høres på Spotify og Itunes.

Mette Moestrups poesi er oversat til bl.a. svensk og engelsk, og hun har for længst slået sit navn fast i Skandinavien som både nyskabende digter og intellektuel debattør, ligesom hun er kendt for sin performative oplæsningsstil. I det prestigiøse The Yale Review skrev den amerikanske kritiker Stephen Burt om hendes poesi: ”No American poet sounds exactly like that, but one could; I wish one did.”

Mette Moestrup er cand. phil. i litteraturhistorie, har været lærer på Forfatterskolen i København og vejleder på Litterär Gestaltning i Göteborg. Hun har bl.a. modtaget Montanas Litteraturpris og Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Læs mere på www.mettemoestrup.dk og www.shesashow.com

Fotograf Lærke Posselt, 2012

Læs mere

Seneste udgivelse

Omina

dette skal handle om tvivl

og dette skal være

en hammer

af brændende stål

dette skal handle om

hjertets hårdhed

og dette skal være blødt

som et afskåret bryst

 

Sådan begynder Naja Marie Aidt og Mette Moestrups nye digtsamling OMINA.

OMINA er flertalsform af det latinske omen, som også findes på dansk. Et omen er et varsel eller tegn. OMINA er stærke og dunkle varselsdigte, der kredser om amazonen som figur.

Naja Marie Aidt og Mette Moestrup har arbejdet på digtsamlingen sammen siden 2014. OMINA kan på en gang kan læses som to forløb (Aidt har skrevet venstresider, Moestrup højresider) og som ét langdigt.

OMINA følger i forlængelse af FRIT FLET, kollage- og fællesbogen, som Aidt og Moestrup i 2014 udgav sammen med Line Knutzon.

Bøger af Mette Moestrup

Vis mere