Matthieu Ricard

Beskrivelse

MATTHIEU RICARD, ph.d. i molekulær genetik fra Pasteurinstituttet i Paris. Han forlod Frankrig for at studere buddhisme i Himalaya, hvor han senere blev munk ved klosteret Shechen Tennyi Dargyeling i Nepal. Han er kendt som oversætter og fotograf og forfatter til en række bøger. På dansk er tidligere udgivet Munken og fi losoffen. Alle hans indtægter går til humanitære projekter i Himalaya gennem organisationen Karuna-Shechen, som han har grundlagt.

Læs mere

Seneste udgivelse

Til forsvar for dyrene

Mennesker og dyr har den samme evne til at føle smerte. Alligevel vedbliver vi med at udsætte milliarder af dyr for unødig lidelse hvert eneste år. Matthieu Ricard argumenterer i Til forsvar for dyrene for at den medfølelse, vi har for andre mennesker, og de rettigheder, vi tildeler hinanden, også skal gælde dyrene.

Bogen er baseret på utallige vidnesbyrd fra mennesker, der arbejder på slagterier, opdræt, laboratorier, i underholdningsindustrien og med vilde og truede dyr, og den er underbygget af videnskabelige undersøgelser og statistikker. Ricard undersøger de moralske, biologiske, økologiske og sundhedsmæssige konsekvenser af, at vi har afskåret os fra vores naturlige medfølelse med de andre arter, der lever på Jorden.

Dyrene eksisterer ikke, for at vi kan udnytte dem – de ønsker, ligesom os, at leve deres eget liv, og det er vores moralske forpligtelse at værne om deres ret til det. Til forsvar for dyrene er fascinerende, lærerig og overbevisende og taler til os både intellektuelt og følelsesmæssigt.

Bøger af Matthieu Ricard

Tilføj til ønskeliste

Til forsvar for dyrene