Mariette Tiedemann

Beskrivelse

Mariette Tiedemann er uddannet mag.art. i kunsthistorie, men takkede i tidernes morgen nej til et fast job som museumsinspektør på Statens Museum for Kunst til fordel for et liv med egen skribentvirksomhed.
Siden da har hun skrevet stribevis af artikler om kunst, kultur, antikviteter, vin, mad og rejseoplevelser til blandt andet Bo Bedre, Antik & Auktion og MAD&Venner.

Derudover udgiver hun hver uge VinAvisen.dk - en 15 år gammel internetavis om nyheder fra vinens verden.

Hendes store passion for antikviteter og loppefund har desuden ført til udgivelsen af fire bøger om emnet - og nu en femte med titlen ”Antik og loppefund”. Denne bog er for enhver, der elsker at gå på jagt efter gamle ting og sager på loppemarkeder og hos antikvitetshandlere. Emnerne er en bred vifte af finere antikviteter og rene loppefund, og for hvert kapitel oprulles de spændende og underholdende historier bag genstandene. Ud over skrivearbejdet er hun også tilknyttet Davids Samling i København som omviser. Og det er ikke mindst omviserjobbet i dette unikke museum, der for alvor har skærpet hendes interesse for antikviteter.

E-mail: mariette@tiedemann.dk hjemmeside: www.mariette.tiedemann.dk

Læs mere

Seneste udgivelse

Antik og loppefund

Det er masser af loppemarkeder rundt om i landet, lige fra de helt små, hvor man har ryddet op på loftet til de store velorganiserede markeder med hundredvis af stande. Og loppemarkederne er et eldorado for samlere, som hver gang oplever forventningen om at gøre et fund, og nogle gange også gør det.
Mariette Tiedemann har interesseret sig for antikviteter og loppefund i mange år, og hun giver gode råd og fif til de bedste køb og historierne bag dem.

Bøger af Mariette Tiedemann

Tilføj til ønskeliste

Antik og loppefund