Lykke Friis

Beskrivelse

Lykke Friis er specialist i europæisk politik med særligt fokus på Tyskland. Hun er tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister og har bl.a. arbejdet som europapolitisk chef hos DI og været ansat hos Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) som forskningschef. Lykke arbejder i dag som prorektor på Københavns Universitet, sidder i en række europæiske tænketanke og er en flittigt brugt ekspert i tv og radio.

Læs mere

Seneste udgivelse

Hund efter Tyskland

En bidsk dræberhund, som Uffe Ellemann-Jensen fortvivlet forsøger at tøjle, mens han fremstammer: ”Bare rolig, den gør ikke noget.” Sådan fremstillede den legendariske tegner Bo Bojesen Danmarks forhold til det nye, genforenede Tyskland. Andre politikere var så skeptiske, at de forsøgte sig med galgenhumor: ”Jeg elsker Tyskland så højt, at jeg helst vil have to af dem.”

Her i 25-året for Berlinmurens fald kan kontrasten dårligt være større. Pludselig har tv-udsendelser fået tyske navne, danskere valfarter til Berlin for at nyde Tysklands hippe hovedstad, og børn betegner landet som ”übercool”.

Men hvad er forklaringen på, at vi ikke længere ligesom grisehandlerens Kvik trækker knurhårene til os, men i dag nærmest er blevet ”hund efter Tyskland”? Lykke Friis tager os med på en rejse til Angela Merkels Tyskland og trækker tråde tilbage til de tidligere Tysklande under Bismarck, Hitler og den kolde krig. Som fast følgesvend gennem bogen har Lykke Friis de markante tyske politikeres hunde.
 

Bøger af Lykke Friis

Tilføj til ønskeliste

Hund efter Tyskland