Lise Nørgaard

Beskrivelse

Lise Nørgaard, f. 1917, er dansk journalist og forfatter.

Efter 1935-49 at have arbejdet som journalist ved Roskilde Dagblad kom hun til Politiken, hvor hun bl.a. markerede sig med kvindestof og som pioner inden for den kritiske forbrugerjournalistik. Fra 1968 var hun medarbejder på ugebladet Hjemmet, fra 1969 som medredaktør og fra 1975 som chefredaktør. Senere ansat på Berlingske Tidende som kommentator og brevkasseredaktør.

Hun har udgivet en række bøger med humoristiske hverdagsskildringer, bl.a. Med mor bag rattet og En hund i huset. Hun var medforfatter til DR-TVs komedieserie Huset på Christianshavn og opnåede endnu større succes som hovedforfatter til DRs tv-føljeton Matador.

Lise Nørgaard har udgivet to bind erindringer, som også er filmatiserede: Kun en pige og De sendte en dame, udgivelser, som har bidraget til hendes placering i offentligheden som frisindet og klog opinionsdanner.

Modtog Publicistprisen i 1982 og De Gyldne Laurbær i 1992. Blev ridder af Dannebrogordenen i 1994.

Har desuden bestridt en række tillidshverv, bl.a. i styrelsen for Danske Kvinders Nationalråd og i Dansk Kvindesamfunds forretningsudvalg.

I maj 2017 udgives den store biografi om Lise Nørgaard: Lise Nørgaard - de første 100 år, skrevet af journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen.

Lise Nørgaard fylder 100 år 14. juni 2017.

Fotograf: Tine Harden, 2014

Læs mere

Seneste udgivelse

Fruen kommer i dag. Cecilie Frøkjær interviewer Lise Nørgaard

Lise Nørgaard lever sin alderdom, som hun har levet sit liv: engageret, forlystelsessyg og skarptseende. Hendes liv været præget af stort mod og stærke meninger, og i ”Fruen kommer i dag” ser hun sammen med Cecilie Frøkjær tilbage på sit liv, både det, der var engang, og det, der er nu – de sejre, hun fik, de fejl, hun begik, og de mennesker og begivenheder, der har været med til at forme hende. Usentimentalt og med stor humor – med det vid og bid, der har gjort Lise Nørgaard til en af de stemmer, mange holder af at høre.
”Det vigtigste er vel at holde sig i cirkulation og ikke tro, at verden kommer til én, for det gør den ikke. ... Det kan altså ikke nytte noget, at man opgiver livet. Man bliver nødt til at hænge på.”
 

Bøger af Lise Nørgaard

Vis mere
Tilføj til ønskeliste

De sendte en dame

Lise Nørgaard

Tilføj til ønskeliste

Kun en pige

Lise Nørgaard

Tilføj til ønskeliste

Med mor bag rattet

Lise Nørgaard

Tilføj til ønskeliste

Stjernevej

Lise Nørgaard

Tilføj til ønskeliste

Volmer

Lise Nørgaard

Tilføj til ønskeliste

De sendte en dame

Lise Nørgaard

Tilføj til ønskeliste

Kun en pige

Lise Nørgaard

Tilføj til ønskeliste

Volmer

Lise Nørgaard