l "Godnatmatematik" finder man sjove matematikopgaver, der ikke ligner skolematematik. Hver side starter med en skør og tankevækkende tekst med fakta og fjollerier om emner som popcorn, ketchup, u-både, drageflyvere og LEGOklodser. Så er der tre opgaver på forskellige niveauer fra det helt simple til det lidt sværere, der alle har med emnet at gøre. Svarene findes nederst på siden og bagerst er der en liste over de udregninger, der ligger til grund for facit. Bogen er ikke lavet for at teste børn i matematik, men som en ny og underholdende måde at tælle får på.