Kristian Septimius Krogh
-
Del
Kristian Septimius Krogh.
Reklamefotograf uddannet i England.
Kristian har med blik for det individuelle og eksistentielle specialiseret sig i foto indenfor arkitektur, bolig, interiør, livsstil og mad, og leverer billeder til flere danske og internationale virksomheder og magasiner.
Hans evner til at fange nuet i dets mest optimale øjeblik kan også ses i billedarkivet www.septimiuskrogh.dk.
Kristians glæde ved fotografiet afspejler sig i flere af Gyldendals bøger.
Julealfabetet 2005, Franske Forbindelser 2006, Drømmen om Italien 2008, og Hjem til Jul 2008 har han udgivet sammen med sin kone og forfatteren Lise Septimius Krogh. Hans stemningsfulde billeder kan ligeledes opleves i Eva Marie Wilkens bog: Engle og Ritt Bjerregaards: Æbler.
Pressen skrev bl.a. om Franske Forbindelser:
" Og billederne...Det er en af de smukkeste bøger, jeg nogensinde har set" RAD.
Drømmen om Italien blev udvalgt af Forening for Boghåndværk som en af årets smukkeste bøger 2008.