Kirsten Weiss

Beskrivelse

Kirsten Weiss er dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Født og opvokset i Danmark, har boet i Sverige og flere andre eksotiske steder på kloden. Nu bosat i København, hvor hun har egen konsulentvirksomhed med fokus på kommunikation, ledelse og viden om de nordiske lande.
Forfatter til bogen Når vikinger slås – Hvorfor skandinaviske virksomheder har det så svært med hinanden, som tager fat i de skandinaviske kulturforskelle og undersøger, hvorfor skandinaviske samarbejder og ledelse på tværs af landegrænser ofte knager i furerne, så det kan høres langt ud over direktionsgangen.
Forfatter til bogen Motivation – I medvind og modvind, sammen med Ulrik Wilbek. Har desuden redigeret en række bøger om ledelse og organisation og arbejder overvejende med at skrive om og holde oplæg om temaer, der er relateret til ledelse, kulturforståelse, værdier, organisation og samarbejde. Har arbejdet med og for en lang række virksomheder, der har ledere og medarbejdere med mange nationaliteter. Rådgiver om kulturforståelse, udstationeringer og arbejdsliv, med særligt fokus på Norden.

Læs mere

Seneste udgivelse

Norden for nybegyndere

Det kolde Nord er blevet hot. Nordiske lande og virksomheder i Norden tiltrækker nytilflyttere som aldrig før, og indbyggerne i de fem små lande har fået nye naboer og kollegaer, der ikke er flasket op med de nordiske værdier og ubesværet formår at bevæge sig rundt mellem velfærdsstaternes skrevne og især uskrevne regler.

Derfor river den britiske topchef sig i håret, når de danske kollegaer indkalder til endnu et møde om beslutninger, der for længst var truffet. Derfor går en fransk topchef galt i byen, da han argumenterer for, at det er tåbeligt, at han, med den højeste løn på kontoret, laver sine billetbestillinger selv – og af sine svenske medarbejdere får at vide, at i Norden er vi alle lige.

Kirsten Weiss undersøger Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige – hver for sig og sammen. Og sætter fokus på humor, lykke og tillid, men også på jantelov, skilsmisser og den særlige nordiske kombination af det jordbundne og det voldsomt selvforelskede, som karakteriserer de nordiske værdier, vaner og selvforståelse.

Den engelske version af bogen hedder Living With Vikings.

Bøger af Kirsten Weiss

Tilføj til ønskeliste

Norden for nybegyndere

Tilføj til ønskeliste

Living With Vikings