Kirsten Jacobsen

Beskrivelse

Kirsten Jacobsen, født 1942, er journalist, forfatter og foredragsholder. Kirsten Jacobsen har arbejdet som journalist på Information, i DR og – indtil 2000 – på Ekstra Bladet.

Har skrevet en lang række biografier og portrætbøger om erhvervsfolk, kunstnere og politikere, bl.a. SVANHOLM fra 1997 (om Poul J. Svanholm), DEN BRUTALE REDELIGHED fra 2000 (om Ole Scherfig), MADS@NOVO.DK fra 2000 (om Mads Øvlisen), FADEREN, SØNNEN OG FILMKØBMANDEN fra 2001 (om Peter Aalbæk Jensen), PERLERNE fra 2004 (om Christian Kampmann), PÅ LIVET LØS fra 2004 (om Birthe Rønn Hornbech), SØREN LOUIS PILMARK fra 2005 (om Søren Pilmark) samt LØKKELAND fra 2006 og STATSMINISTERENS LØKKELAND fra 2009 (om Lars Løkke Rasmussen) og CLAUSEN (om filmmanden mm. Erik Clausen). I 2011 udkom MANKELL (OM) MANKELL (om den svenske forfatter Henning Mankell og i 2012 DEN ANDENS LIV (DDR-borgeren Lutz Volkes historie om livet i et totalitært, overvåget samfund). Dette er blot et udpluk af Kirsten Jacobsens omstændende forfatterskab.

Modtog Victorprisen i 1996. Tildelt morgenavisen Jyllands-Postens legatlejlighed i Berlin i 2007 og 2009. Medlem af kritikerpanelet i Smagsdommerne på DR2 siden 2007.

Læs mere

Seneste udgivelse

Pansergeneralen

Visionær, dristig og kontroversiel. Jørgen Ejbøl er den største strateg i dansk dagspresse i de sidste 40 år. Et humoristisk, generøst og loyalt menneske, som også rummer uhørt brutale sider. En historie om krig og kærlighed i mediebranchen.