Kasper Syhler

Kasper Syhler
Del

Kasper Syhler, f. 3.7.1975, er dansk forfatter.

Kasper Syhler har bl.a. arbejdet med filmmanuskripter, reklametekster samt udvikling af computerspil. Han har udgivet flere børnebøger, bl.a. serien om Kloge Åge og om Abekongen, begge på sit eget forlag Så til Hest. I 2011 udkommer Kasper Syhlers debutroman, Patterson - sort ko, hvid mælk. Han arbejder desuden med reklame og som freelance tekstforfatter.

Læs mere på http://kaspersyhler.dk/

Din kommentar
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Alle kommentarer (3)
Kasper Syhler
27. oktober 2011

En ting jeg som debutant har fundet ud af er, at jeg skal forholde mig til at blive sammenlignet eller målt op ad andre forfattere. Jeg har hørt og læst mange sjove bud på hvem, jeg har ladet mig inspirere af i tilblivelsen af Patterson. Sort ko, hvid mælk.

Så forskellige navne som, Charles Bukowski, Jens August Schade, Jens Blendstrup, Erlend Loe, Leif Panduro, Finn Søeborg og senest Tor Åge Bringsværd er blevet nævnt.

Bukowski og Blendstrup indrømmer jeg gladelig at have læst en del af. I midten af tyverne skrev jeg vist endda nogle Bukowski inspirerede digte, som forhåbentligt er gået tabt i et oversvømmet københavnsk kælderrum. Man siger, at de største står på skuldrene af giganter, men altså ikke lige i dét tilfælde.

Derimod har jeg aldrig læst noget af hverken Jens August Schade, Finn Søeborg eller Tor Åge Bringsværd. Det skal jeg dog nok få gjort noget ved en dag.

Erlend Loe er jeg nærmest blevet beskyldt for at have stjålet fra. Vildt nok da jeg, før Patterson. Sort ko, hvid mælks afslutning, aldrig havde læst noget af ham. Faktisk blev jeg så paranoid, at da min redaktør gav et kort referat af Doppler og
opfordrede mig til at læse den, turde jeg ikke. Jeg var bange for at de to bøger kunne sammenlignes 1:1. Det fandt jeg senere ud af ikke var tilfældet, selvom jeg godt kan se nogle fællestræk.

Det er både på godt og ondt at blive sammenlignet. Egentligt er jeg smigret over at blive nævnt i sammenhæng med disse forfattere, der alle sat aftryk med deres værker. På den anden side kan det som debutant jo være svært at nå Bukowski til sokkeholderne, og det er, der så nogen der vælger at fokusere på. Det har jeg lært at tage med.

Men hvem er jeg så egentlig inspireret af? Sandheden er, at jeg kan sætte navn på et enkelt værk, som inspirerede mig til at gå i gang med Patterson. Sort ko, hvid mælk. Det sjove er, at til dato er der ingen der har refereret til den roman eller forfatteren af den. Hvem det er? Det er en hemmelighed, men jeg indrømmer det gerne hvis nogen en dag skulle ramme plet.

Kasper Syhler
13. juni 2011

Jeg er begyndt at twitte. Hvis der skulle være nogen der er interesseret i at følge med i mit arbejde med min næste bog, mit forbrug af bøger, film, musik og kunst, så er det @KasperSyhler

Kasper Syhler
2. maj 2011

Som debutant kører tankerne hurtigt. Hvad skal det blive til? Hvordan vil bogen blive modtaget? Vil den blive modtaget? Jeg står helt uden erfaring. I dag er det mandag. I fredags udkom ”Patterson. Sort ko, hvid mælk”. Det er spændene tider. Maven rumler.

Jeg vil elske at høre hvad i synes om bogen, og svare på spørgsmål osv. Så skriv endelig. Indtil da vil jeg dulme debutantnerverne med noget af den gode rødvin, jeg fik ved udgivelsesreceptionen.

-Kasper

Delte bøger på Facebook

Gyldendal - hvor forfatterne er

 

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail