Kåre Lauring

Beskrivelse

Kåre Lauring er født 1947 på Frederiksberg. Fra 1973 begyndte Kåre Lauring at studere historie ved Københavns Universitet. Siden 1987 har Kåre Lauring været ansat som inspektør på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. I sit arbejde ved museet har Kåre Lauring især beskæftiget sig med dansk og international kolonihistorie, den danske handelsflåde under Anden Verdenskrig samt handelsflådens historie efter 1945. Disse ekspertområder lægger stof til Kåre Laurings imponerende række af historiebøger.

Ud over artikler i diverse videnskabelige tidsskrifter og årbøger har Kåre Lauring skrevet en række historiebøger, heriblandt REJSEN TIL MADAGASKAR fra 1987, KØBMAND, SØMAND OG SUPERCARGO – GUIDE TIL DEN FLORISSANTE HANDELS KØBENHAVN fra 1998, BYEN BRÆNDER. KØBENHAVNS BRAND 1728 fra 2003 og MED BOMBER OG TORPEDOER. KAPTAJN MARTIN BANTZ ERINDRINGER FRA 1940 TIL 1945 fra 2004. Kåre Lauring udgav i 2015 bogen KØBENHAVNERLIV 1940-1945. I denne rigt illustrerede bog fortæller Kåre Lauring vidende og veloplagt om københavnernes liv og hverdag under besættelsen. År for år skildrer Kåre Lauring de store og væsentlige begivenheder, som satte deres præg på, hvordan krigen formede livet i København. Men hovedtemaet er for Kåre Lauring fortællingen om de almindelige københavnere og det liv, de levede i en periode, hvor krigen og besættelsen betød, at dagligdagen blev forandret. Derudover har Kåre Lauring været billedredaktør på syvbindsværket DANSK SØFARTSHISTORIE fra 1997-2011.

Læs mere

Seneste udgivelse

Københavnerliv 1945-1972

Københavnerliv 1945-1972 er den rigt illustrerede fortælling om København og københavnerne igennem en af de mest skelsættende perioder i byens historie. En fortælling i tekst og billeder om de mennesker, der boede i byen i de år, og det liv de levede. Med sin skarpe billedsans har Kåre Lauring udvalgt ca. 200 billeder, der følger byen og borgerne igennem efterkrigstiden. Det gik fra rationering til velfærdssamfund – fra krigstidens fattigdom, igennem genrejsningen efter krigen, højkonjunkturen fra 1957 og frem til 1970’ernes økonomiske kriser.

For de generationer, der er vokset op og har levet i byen, er bogen forhåbentlig en veloplagt tur ned ad ”memory lane” – for de yngre er tekst og billeder et velfortalt og rigt illustreret blik tilbage på byen, som den tog sig ud på tærsklen til nutidens livsstils-metropol. En by og et liv, der på mange punkter er meget anderledes, end det liv vi lever i dag.

Kåre Lauring har tidligere udgivet Københavnerliv 1857-1939 og Københavnerliv 1940-1945.

Bøger af Kåre Lauring

Tilføj til ønskeliste

Københavnerliv 1945-1972

Tilføj til ønskeliste

Københavnerliv

Tilføj til ønskeliste

Københavnerliv

Tilføj til ønskeliste

Københavns havn 1840-1940