Jytte Vikkelsøe

Beskrivelse

Jytte Vikkelsøe er ph.d. i socialpsykologi med speciale i procesorienteret psykologi. Hun har boet i USA i næsten 20 år og arbejdet internationalt som underviser, konsulent, kursusleder og foredragsholder i USA, Asien, Europa, Australien, New Zealand og Rusland. Jytte fokuserer på at forstå problemer, konflikter og andre kaotiske tilstande som dynamiske forandringsprocesser og spændende muligheder for vækst, hvad enten hun arbejder med enkeltpersoner, par, grupper eller organisationer. Hendes egen skilsmisse omkring årtusindeskiftet efterlod hende med et stort ubesvaret spørgsmål. Både hun og hendes mand var psykologer, og de arbejdede begge med parterapi. Hvis ikke de, med al deres indsigt og viden, kunne overvinde deres parforholdsproblemer, hvordan skulle andre så kunne? Det blev startskuddet på ti års forskning, hvis foreløbige kulminationer er denne bog om dynamikken bag romantisk kærlighed.

Fotograf: Ida Wang, 2017

Læs mere

Seneste udgivelse

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen?

I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik.

En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.

Bøger af Jytte Vikkelsøe