Jimmy Jørgensen

Beskrivelse

Jimmy Jørgensen, født 1974, er oprindeligt uddannet blikkenslager, men lever i dag af at være sanger, sangskriver og skuespiller på film, teater og tv. Jimmy Jørgensen er medstifter af rockbandet Hotel Hunger, som udgav deres debutalbum i 1985, han har spillet med i DRs TV-serie ”Taxa” og han har sunget med i Gasolins teaterkoncert.

Jimmy Jørgensen har i fællesskab med Andreas Thøgersen udgivet bogen STILLEDAL, som er fortællingen om Jimmys eget liv. Bogen er en ligefrem, munter og rørende beretning om en mand, der siden den første løsrivelse fra en barsk barndom, nok har taget nogle omveje med masser af sex, stoffer og rockmusik, men som alligevel aldrig har glemt, hvor han kommer fra og altid har evnet at holde fast i det væsentlige: Kampen for at finde sin egen stemme og for at lære at synge sin egen sang.

Læs mere

Seneste udgivelse

Stilledal

STILLEDAL er historien om Jimmy Jørgensens liv. En ligefrem beretning om en mor, der var 17 år, da hun fik ham, og i 26 år var fabriksarbejder på Tuborg ‘uden en eneste sygedag’, og en far, der var engelsk sømand og for længst sejlet med baconbåden hjem, da lille Jimmy en sommerdag i 1964 kom til verden. Om en barndom tilbragt i rottebefængte lejligheder i det indre København og på gadehjørner i Vanløse. Om drengeår med borede knallerter, knæk, slåskampe, lightergas og politi. Om farverige og kærlige onkler, tanter og bedsteforældre med hang til grisefester på Mallorca. Og om de afgørende øjeblikke, vendepunkterne, der gjorde, at han ikke sank til bunds, men fandt ud af at klare sig – mødet med musikken og med kvinderne! Det er kernen i Jimmy Jørgensens livsfortælling: Hvordan han har lært at synge sin egen sang. På trods.

Bøger af Jimmy Jørgensen

Tilføj til ønskeliste

Stilledal