Jette A. Kaarsbøl

Beskrivelse

Jette Anne Kaarsbøl er født den 18. november 1961 i Hillerød.
Hun er uddannet skolelærer og debuterede med romanen ”Den lukkede bog” i 2003.
Debutbogen blev en massiv succes for Jette Anne Kaarsbøl, og den blev af de største succeser på det danske bogmarked i flere årtier.
Som den første debutbog nogensinde blev den æret med boghandlernes litteraturpris ”De Gyldne Laurbær”.

”Den lukkede bog” foregår i 1870’ernes og 80’ernes København midt i tiden for det moderne gennembrud. Frigørelsen er begyndt at røre på sig i, der sker en stigende demokratisering, seksuel frigørelse og nye normer gør sit indtog. I bogen møder man den unge og ganske naive Frederikke Leuenbech, som gennem sit ægteskab med en karismatisk læge, inddrages i kredsen omkring Georg Brandes og “fremskridtets mænd”.
Handlingen udspiller sig frem til starten af 1930’erne, hvor Frederikke, nu gammel og bitter, samler op på sit liv der stille og roligt forsvandt.

Efter den store succes med sin debutbog hvilede der pludselig et pres på Jette Anne Kaarsbøls skuldre. Der var nu store forventninger til hende, og hun nævner selv sin bog nummer to som meget vanskelig at få skrevet. Det lykkedes hende imidlertid, og i 2005 udgav hun således sin anden og seneste roman, ”Din næstes hus”.

I ”Din næstes hus” udspiller handlingen sig i mødet mellem to mænd. De er begge midt i livet. Den ene – arkitekten Laus Lindborg – lever et flagrende liv uden forankring i sin egen familie. Han underholder sig med alskens smukke kvinder og drikker dyre rødvine af langstilkede glas. Hans tilgang til verden er ironisk, men inderst inde lurer tomheden og længslen, og han opnår sjældent ægte relationer til andre mennesker. Den anden mand i bogen klæder sig i fløjl, holder af klassisk musik, sin kone og Weekendavisen.
Læseren oplever altså mødet mellem æstetikeren og etikeren, et omdrejningspunkt i "Din næstes hus".
Historien kredser om den mulighed, vi som mennesker altid har for at forlade alt. Jette Anne Kaarsbøl stiller således, uden af tage afstand fra dem, skarpt på de mennesker der lever livet som et projekt.

Jette Anne Kaarsbøl har vundet flere litteraturpriser:
De Gyldne Laurbær (2004), Henri Nathansens Fødselsdagslegat (2004) og Læsernes Bogpris (2004).

Fotograf: Miklos Szabo 2009

Læs mere

Seneste udgivelse

Arrangerede udflugter

Ole – en småstresset, smugrygende it-konsulent – og hans yngre, sundhedsbevidste kone står med deres lille datter i indtjekningskøen i Kastrup lufthavn. Målet er Star Tour’s ”græske nyhed” Kakapolos. Kufferterne er pakket med badetøj, parabenefri solcremer og ikke mindst med forventningerne om en uge, hvor den lille familie bare skal være sammen. Men med i bagagen er også Oles teenagesøn fra et tidligere forhold – og en del anden overvægt.

 

Da Ole sparker bagagevognen endnu et nøk fremad, støder hjulet ind i hælen på manden foran. Det bliver det første pinagtige møde med overlærerparret Søren og Gitte. De har fået charterrejsen i sølvbryllupsgave, men da masseturisme strider mod deres principper, har de pakket rygsækkene med kort, kompas og spejdergryde med det formål at opsøge det autentisk græske.  

På Hotel Alkistis, hvor krisen kradser, har manageren høje forventninger til de pengestærke danskeres besøg.

Men intet går som forventet – allermindst for den livstrætte poolmand Panayotis.

 

ARRANGEREDE UDFLUGTER er en satirisk odyssé.

Bøger af Jette A. Kaarsbøl

Tilføj til ønskeliste

Arrangerede udflugter

Tilføj til ønskeliste

Den lukkede bog

Jette A. Kaarsbøl

Tilføj til ønskeliste

Den lukkede bog

Jette A. Kaarsbøl

Tilføj til ønskeliste

Din næstes hus

Jette A. Kaarsbøl

Tilføj til ønskeliste

Din næstes hus

Jette A. Kaarsbøl