Jens Anker Jørgensen

Beskrivelse

Jens Anker Jørgensen, født 1936, er cand.mag., litteratur- og kulturhistoriker. Han har været fagkonsulent i dansk, rektor for Helsinge Gymnasium og leder af Esrum Kloster.

Jens Anker Jørgensen har bl.a. skrevet JORDEN OG SLÆGTEN, EN INDFØRING I FOLKEVISENS UNIVERS fra 1976, været medforfatter og -redaktør af LITTERATURHÅNDBOGEN fra 1981 (ff.), HISTORIEN HER – LOKAL HISTORISK LÆSEBOG FOR HELSINGE OG OMEGN fra 1992 (s. m. Marianne Hjortlund og Bente Thomsen), ESRUM KLOSTER, ET HUS I ET LANDSKAB fra 2001, GYLDENDALS BOG OM DANSKE KLOSTRE fra 2004 (s. m. Bente Thomsen), været medforfatter og -redaktør af HOVEDSPORET fra 2005, HUMANISTEN CHRISTIERN PEDERSEN, EN PRÆSENTATION fra 2007, RØDDER – NUTIDENS VÆRDIER I HISTORISK LYS fra 2008 (s.m. Niels Finn Christiansen, Henrik Jensen og Knud Wentzel).

Læs mere

Seneste udgivelse

Hovedsporet

Dette er en dansk litteraturhistorie, men det særlige er, at den ser sit emne fra så højt et fugleperspektiv, at detaljerne forsvinder og hovedkonturen - hovedsporet - træder frem. I ét bind på 700 sider når vi fra Vølvens spådom og de islandske sagaer over Kingo, Holberg, Oehlenschläger og Hauch til Brandes, Blixen, Brøgger og Guldager. Arbejdsgruppen bag Hovedsporet - Jens Anker Jørgensen, Johnny Kondrup, Peter Olivarius, Bjarne Sandstrøm, Svend Skriver, Marianne Stidsen og Knud Wentzel - har skåret en principielt grænseløs historie ned til en stor, spændende fortælling om dansk litteratur. Værket er illustreret med danske kunstværker, udvalgt og tolket af Poul Erik Tøjner.