Janus Kodal (f.1968) brød allerede med sin anden digtsamling, ingentings mestre, igennem med en bog, der i Weekendavisen blev kaldt "90'er lyrikkens første hovedværk - et frugtbart møde mellem Per Højholts Poetens hoved fra 1963 og Svend Johansens Det blå træ fra 1989 på den for tidligt afdøde Ole Sarvigs lagner."
Han har udgivet en række digtsamlinger, som kendetegnes af lysten til at konfrontere poesiens konventioner og finde nye veje til det lyriske udtryk. Senest har han udgivet digtsamlingen Sort/Hvid+ der fokuserer på fotografiet som mulighed for at konstruere erindringen om en barndom.
Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.
Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.
Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.