Inger Christensen

Beskrivelse

Inger Christensen (1935-2009) var først og fremmest kendt for sin lyrik og betragtes som en af Danmarks mest respekterede digtere; hun blev flere gange nævnt som kandidat til Nobelprisen.

Hun debuterede i 1962 med digtsamlingen LYS og fik sit store gennembrud med DET i 1969: med talsystem og grammatik som gennemgående princip udtrykkes og skildres skabelsen, af verden og af digtet: en sproglig-eksistentiel myte i en drøm om frihed, forstået som et samvær mellem mennesker; ikke som en digterens selvrealisering, men som en betydning, der skrives frem med stor materiale- og emnerigdom. Her omhandles magten og afmagten, kærligheden og angsten. Bogen blev et højdepunkt i 1960'ernes opbrudslitteratur og sproglige nytænkning.

Inger Christensens særlig fortrolige forhold til ordene hang sammen med overbevisningen om, at ordenes arbejde med at holde verden oppe som digt svarer til cellernes kemiske arbejde i kroppen. System og eksistens er vævet sammen, således at sprog og verden udtrykker sig ved hjælp af hinanden. Hendes forfatterskab spænder meget bredt over eksperimenterende romaner til systemdigtning til essays og meget andet.

Inger Christensen var medlem af Det Danske Akademi fra 1978 og modtog flere litterære priser, bl.a. De Gyldne Laurbær.

Foto: Gregers Nielsen/Gyldendals Billedbibliotek

Læs mere

Seneste udgivelse

Som var mit sind lidt græs der blev fortalt

Inden sin død i 2009 deponerede Inger Christensen sit personlige arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Et arkiv, der rummer alt fra fuldt færdige og signerede digte til fragmenter af længere romanprojekter, udkast og strøtanker, skrevet i hånden og på maskine, tegninger og tabeller, der tilsammen tegner omridset af Inger Christensens enestående forfatterskab; et arkiv, der indtil nu har været utilgængeligt for offentligheden.

Som var mit sind lidt græs der blev fortalt er et blik ind i dette arkiv, der med sine 60 kapsler kaster nyt lys over Inger Christensens verden.

Bøger af Inger Christensen

Vis mere
Tilføj til ønskeliste

Nataljas fortællinger

Tilføj til ønskeliste

Alfabet

Tilføj til ønskeliste

Æter

Tilføj til ønskeliste

Alfabet og Sommerfugledalen

Tilføj til ønskeliste

Sommerfugledalen

Tilføj til ønskeliste

Azorno

Tilføj til ønskeliste

Det malede værelse

Tilføj til ønskeliste

Evighedsmaskinen

Tilføj til ønskeliste

Brev i april

Tilføj til ønskeliste

Hemmelighedstilstanden

Tilføj til ønskeliste

Samlede digte