Homer

Del

Homer, Homeros, det græske digternavn, som helt fra antikken tillagdes de to store episke digte Iliaden og Odysseen, der står som de første i græsk og dermed i europæisk litteratur. Allerede i antikken var Homer som person omgivet af myter. Man vidste — og ved — ikke med sikkerhed, hvor han var født, eller hvornår han levede. Forestillingen om, at han var blind, kan stamme fra den homeriske hymne til Apollon (vers 172). Allerede i hellenistisk tid opstod der tvivl om, hvorvidt Homer var forfatter til begge værker, og fra 1800-t. udvidedes tvivlen til at omfatte værkernes hele tilblivelse, det såkaldte homeriske spørgsmål. I denne debat stod på den ene side "unitarerne", der forsvarede værkernes enhed og digterens overordnede betydning, og på den anden side "analytikerne", der koncentrerede sig om at påvise inkonsekvenser, der forklaredes med sammenkobling af stof af forskellig alder og herkomst. Debatten har i 1900-t. fået en ny vinkel, efter at M. Parry og A.B. Lord ved komparative studier især med sydslavisk mundtlig digtning forklarede en række karakteristika ved digtene, som beroede netop på en mundtlig overlevering. Dette giver en forklaring på mange træk i digtenes vers, stil og sprog, men der er ikke dermed opnået enighed om de bevarede digtes alder eller tilblivelseshistorie og heller ikke om digteren eller "redaktøren" og hans rolle. Ingen af de mundtligt komponerede digte, man har brugt til sammenligning, når tilnærmelsesvis i nærheden af Iliadens ca. 16.000 og Odysseens 12.000 vers eller har så raffineret en komposition.

Homer opfattes i dag af nogle som en sen mundtlig digter, hvis værk blev nedskrevet, sandsynligvis efter diktat, og af andre som den første skriftlige digter. De fleste sætter digtene til ca. 700 f.Kr.; enkelte mener (hvad der i og for sig ikke er uforeneligt hermed), at de først blev nedskrevet i Athen under Peisistratos i 500-t. f.Kr. Sikkert er det, at de på dette tidspunkt fast blev reciteret ved Panathenæerfesten.

Homer blev hurtigt digteren, hos hvem man søgte vise svar på alle spørgsmål, især fordi man tolkede digtene allegorisk. Teksterne var altså på vej til at blive en hellig bog — men blev det ikke. Homer var skolelæsebog, og hans værker blev fælles arv og referenceramme for alle grækere.