Hisham Matar

Beskrivelse

Hisham Matar blev født i New York i 1970 af libyske forældre og tilbragte sin barndom i Tripoli og Kairo. Siden 1986 har han boet i London. Hisham Matar debuterede med romanen Mændenes land, der blev hædret med bl.a. Commonwealth Writer’s First Book Award og shortlistet til Man Booker-prisen. På dansk er senest kommet romanen En forsvindens anatomi (2012). Hjemkomsten (2017) blev valgt som én af New York Times’ 10 bedste bøger i 2016.

Læs mere

Seneste udgivelse

Hjemkomsten

Hisham Matar er nitten år gammel, da hans far bliver kidnappet i Kairo og sendt i fængsel i Libyen. Hisham Matar kommer aldrig til at se sin far igen. I 2012 vender Hisham Matar tilbage til Libyen for første gang i 22 år.

HJEMKOMSTEN er Matars gribende fortælling om en søns søgen efter sin far og samtidig beretningen om endelig at kunne vende tilbage til rødderne. Matar fortæller fintfølende om at vende tilbage til et land, der er revet brutalt i stykker, om at træffe onkler og tanter, som han ikke har set, siden han var en lille dreng, og om gensynet med en kultur, der er dybt forankret i ham selv og slægten.

På en og samme tid en universel og dybt personlig erindringsbog.

Bøger af Hisham Matar

Tilføj til ønskeliste

Mændenes land

Tilføj til ønskeliste

Hjemkomsten

Tilføj til ønskeliste

En forsvindens anatomi