Forfattere | Gyldendal

Henry Grayson

Henry Grayson er amerikaner og har en ph.d.-grad i psykologi fra Boston University. Han er desuden autoriseret psykoanalytiker og psykoterapeut og har været ansat som lektor ved City University i New York.

Henry har grundlagt National Institute for the Psychotherapies i New York, et førende institut inden for psykoterapeutuddannelser. Henry Grayson har endvidere skabt metoden Synergetic Therapy har startet Synergetic Therapy Institut og er grundlægger af og den seneste formand for Association for Spirituality and Psychotherapy. Han har også grundlagt American Eating Disorders Center og været leder af det gennem 20 år.

Han har optrådt mange gange på amerikansk tv og i dokumentarprogrammer og har skrevet flere bøger samt talrige artikler.

I sin lange karriere har Grayson desuden været vært for en ugentlig radioudsendelse og fast psykolog på et tv-program om vægttab. Han arbejder i sin praksis både med enkeltpersoner, par og grupper, hvor han integrerer forskellige former for psykoterapi og psykoanalyse med sind-krop-forskning, spiritualitet, mindfulness og meditation. Han holder mange forelæsninger over hele USA og i mange andre lande og er desuden medformand for PTSD Medical Task Force, en ekspertgruppe, der uddanner praktiserende læger i at tilbyde en effektiv behandling til udsendt militærpersonale efter hjemsendelse.

Han har arbejdet med selvhelbredelse, siden han var 25 år.

Læs mere om forfatteren på www.henrygrayson.com

Foto: Michelle Donaldson, 2016

Bøger af denne forfatter