Henrik Wivel

Beskrivelse

Henrik Wivel, født 1954, er dr.phil., kritiker og forfatter. Fra 2000-12 kulturredaktør ved Weekendavisen, tidligere kulturredaktør ved Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad.

Henrik Wivel har skrevet om litteratur, billedkunst, musik og film og forelæst ved danske og udenlandske universiteter og akademier. Hans mest kendte værk er SNEDRONINGEN, om den svenske forfatter og nobelpristager Selma Lagerlöf, der i udgaven fra 2005 er blevet en kritikerberømmet og prisbelønnet klassiker om en klassiker.

Henrik Wivels speciale er epoken omkring år 1900, hvorom han har skrevet den prisbelønnede kunsthistorie DEN STORE STIL. DANSK SYMBOLISME OG IMPRESSIONISME fra 1995 og bidraget til DANSK LITTERATURS HISTORIE fra 2006-16 om de symbolistiske og vitalistiske forfatterskaber (2009).

Foruden en række bøger har han skrevet bøger om diverse forfattere, har Henrik Wivel udgivet essaysamlingerne SELVIAGTTAGELSE fra 1999 og PERLEN fra 2002 samt rejsebøgerne GOETHE I ITALIEN fra 1999 sammen med Morten Beiter og Jakob Levinsen, og DER JORDISKE PARADIS. MED H.C. ANDERSEN PÅ REJSE I PORTUGAL fra 2006. I 2008 udkom Henrik Wivels kritikerroste SPEJLET. BILLE AUGUSTS FILM, og i 2009 udgav han essaysamlingen SLÆGTSKABER.

Henrik Wivel er tildelt Selma Lagerlöfs Medalj, Dansk Svensk Kulturpris og Georg Brandesprisen.

Læs mere

Seneste udgivelse

Dansk litteraturs historie

Bindet dækker perioden fra 1870 til 1920 og tager sin begyndelse med det, som Georg Brandes kaldte "det moderne gennembrud" i litteraturen. Et vigtigt kendetegn var det samfundspolitiske aspekt, som Brandes havde været med til at vække yngre danske forfatteres opmærksomhed for. I.P. Jacobsen indvarslede naturalismen og den unge Holger Drachmann, Amalie Skram og Henrik Pontoppidan var blandt de forfattere, som "satte problemer under debat" i deres noveller og romaner. Kønsmoral og kvinder rolle i samfundet var et af 1880ernes brændende temaer, som skilte vandene i "konservative" og "progressive" synspunkter. Psykologisk og stilistisk skiller Herman Bangs forfatterskab sig ud fra den øvrige 80'er-litteratur, ligesom han rendyrker en journalistik, som ikke før er set i Danmark. I 1890'erne meldte en ny generation sig på scenen, og den satte en mere indadrettet dagsorden, som er blevet kaldt "det sjælelige gennembrud" eller "symbolisme". Toneangivende repræsentanter var den unge Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, Viggo Stuckenberg og Helge Rode. Menneskelivets groteske sider udstilles med sort humor af Gustav Wied, mens mange kvindelige forfattere debuterer i disse år og i langt højere grad end tidligere tilfører kvindelige erfaringer, f.eks. Agnes Henningsen og Karin Michaëlis. Ligeledes får den danske provins sine særlige talerør i litteraturen med det, der er blevet kaldt "det folkelige gennembrud": forfattere som Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Johan Skjoldborg. Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen er to højdepunkter i 1900-tallets første par årtier. De åbner verden ud mod dels en proletarisk tolkning, dels en storladen evolutionistisk tilværelsesforståelse.