Hanne Risgaard

Beskrivelse

Hanne Risgaard er journalist og har arbejdet med radio, tv og dokumentarfilm ved DR og TV2. Siden 1983 har hun kørt parløb med sin mand, Jørgen Houbak Bonde, om driften af Skærtoft Mølle ved Augustenborg på Als. I 2004 besluttede de sammen at realisere deres drøm om et gårdmølleri, der leverer friskmalet, økologisk mel til detailhandlen, bl.a. Irma, bagerforretninger og restauranter. I forbindelse med møllen driver de gårdbutik, arrangerer bagekurser, gastronomi-events og en årlig brødfestival. Har modtaget flere hædersbevisninger for deres mel og var i 2006 de første, der introducerede dansk-produceret perlespelt.

Læs mere

Seneste udgivelse

Hjemmebagt

Det er enkelt, udbytterigt og sjovt at bage, og grove brød giver os livsnødvendige fibre, vitaminer og mineraler. Når mel, vand, gær og salt transformeres til et duftende, sprødt og velsmagende brød – eller når man med stolthed kan stille en saftig, hjemmebagt kage på bordet – er der magi i luften.

Skærtoft Mølle på Als producerer friskmalet, økologisk mel af høj kvalitet. I denne dejlige bagebog har Hanne Risgaard, som ejer Skærtoft Mølle sammen med sin mand, udvalgt sine bedste opskrifter på brød og andet bagværk. Alt er udførligt forklaret og suppleret med alle fornødne oplysninger om bagning, udstyr, ingredienser, forskellige former for hævemidler og surdeje.   Hjemmebagt fortæller om korn og mel – et fantastisk produkt, som vi har direkte fra naturen – og gennemgår systematisk og enkelt vejen til det bedste bagværk. Bagning er et håndværk, alle kan lære, men det er bedst, når det bliver drevet af lyst, forventning og glæde. Når man har opnået den nødvendige rutine, er det at bage som at cykle: Har man først lært det, kan man det resten af livet.   Bogen er smukt illustreret med fotos af Thomas Tolstrup.

Bøger af Hanne Risgaard

Tilføj til ønskeliste

Hjemmebagt