Forfattere | Gyldendal

Hanne Feldthus

Hanne Feldthus er forfatter til bogen Den stensikre vej til fiasko. Underholdende og lærerige historier fra det virkelige arbejdsliv, der udkom på Gyldendal Business februar 2009.

Hanne Fedthus er uddannet cand.merc. og arbejder i dag som selvstændig kommunikationsrådgiver og klummeskribent. Tidligere har hun været strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners og kommunikationschef i Q8.

Bogen er til dels skrevet på baggrund af Hannes egne oplevelser og erfaringer, fiasko og nederlag rundtomkring i de mange virksomheder, hun igennem de sidste 25 har fået lov til at arbejde for. Men også venner, bekendte og samarbejdspartnere har bidraget med gode eksempler og underholdende historier om tingenes tilstand i både danske og udenlandske virksomheder.

Skiftet fra direktør i reklamebranchen til selvstændig kommunikationsrådgiver skete på baggrund af et stress-sammenbrud, og den historie danner udgangspunkt for Hannes næste bog. Den handler om, hvordan man uden at være bevidst om det kan udvikle sig til at blive en arbejdsnarkoman, der ikke kan finde ud af at sige stop, før det går galt. Om hvordan man bliver suget ind af succesen og bliver afhængig af adrenalinsuset ved at være på og gøre det godt. Om hvordan man kan få bildt sig selv ind, at præstationer er vigtigere end relationer, selvom det forholder sig lige omvendt.

Bøger af denne forfatter