Gustaf Munch-Petersen

Beskrivelse

Gustaf Munch-Petersen (1912–1938) var dansk forfatter og maler. Han blev student i 1930 og begyndte derefter på flere akademiske uddannelser bl.a. filosofi- og psykologistudier i København, der dog ikke kunne fastholde hans interesse.

I stedet koncentrerede han sig om kunst og digtning og den internationale orientering mod surrealismen. Gustaf Munch-Petersen lyrikdebuterede i 1932 med bogen DET NØGNE MENNESKE. Han fik samtidig udstillet malerier på flere udstillinger.

I 1935 flyttede han til Bornholm, hvor han i 1936 blev gift med keramikeren Lisbeth Hjorth. I 1937 meldte han sig som frivillig i De Internationale Brigader i Den spanske borgerkrig, hvor han omkring 1. april 1938 faldt i kamp.

I sit korte liv var Gustaf Much-Petersen uforstået som digter og efter sin død som frivillig i Den Spanske Borgerkrig i kampen mod fascismen en myte.

Læs mere

Seneste udgivelse

Samlede digte

Gustaf Munch-Petersen (1912-38) er en af dansk litteraturs »unge døde«. Han døde i 1938 kun 26 år gammel som frivillig deltager i Den Spanske Borgerkrig. Inden da nåede han at udgive de fire digtsamlinger "det nøgne menneske", "det underste land", "mod jerusalem" og "Nitten Digte" samt en række løse digte trykt i forskellige tidsskrifter. Ved sin tidlige død efterlod han sig et stort utrykt materiale, herunder en engelsk og en svensk digtsamling, som aldrig fandt forlæggere i hans levetid. I nærværende udgave er både det trykte og det utrykte materiale medtaget.
Her knap 80 år efter hans død er hans digte stadig levende litteratur i kraft af deres personlige stil og stærke engagement. De skiller sig ud fra megen anden digtning i perioden ved at insistere på en sammensmeltning af liv og kunst. For Gustaf Munch-Petersen er digtet en handling med ord, som skal forandre læserens syn på livet. Mange læsere har siden hen medgivet, at hans digte faktisk virker som en opfordring til at se på livet med nye øjne. Det velkendte er pludselig ikke helt så kendt, når man ser verden igennem Munch-Petersens digte.

Bøger af Gustaf Munch-Petersen

Tilføj til ønskeliste

Samlede skrifter 1-2

Tilføj til ønskeliste

Samlede digte