Gorm Rasmussen

Gorm Rasmussen

Der er så mange medier, og der bliver flere og flere, de falder nærmest over hinandens ben, men jeg tror, at bogen er kommet for at blive. Ligesom sex. Og at den er bedst. Ligesom missionærstillingen.

Og så er den bare en stak papir med rygrad. Noget så gammeldags.

Jeg har altid selv været gammeldags. Det tror jeg i virkeligheden, de fleste forfattere er. Det er et arbejdsvilkår, som hukommelsen, fantasiens tvilling, dikterer.

Jeg er født 1945 i Aalborg, som yngst af fire drenge, og har haft det, undertiden benhårde privilegium at gå, fra mit tolvte til mit nittende år, på byens helt nye gymnasium, hvor litteratur, sunget og læst, havde højeste prioritet. Der var ingen fine fornemmelser, eller det var måske det, der var. Vi sang og læste alt, bare der var tale om kvalitet.

Kvalitet er en særlig svingning, der forvandler ord til vågendrøm.

Vi var mange, der skrev armene af led efter at have stiftet bekendtskab med den oplevelse.

Nogle var påståelige nok til at blive ved.

Jeg har skrevet en lang række bøger. De første var digtsamlinger, udgivet på Attika, så blev det fra slutningen af 70’erne prosabøger på forskellige forlag. Mine seneste bøger er udgivet på Gyldendal.

Derudover har jeg skrevet radio-, tv- og egnsspil samt arbejdet med kort- og dokumentarfilm.

Mit bidrag til den kære familiære madkurv er gennem alle årene primært skaffet gennem freelancejournalistik.

Mit mellemnavn er Frederik, min cykel hedder Kildemoes.

Foto: Lisbeth Thorlacius 2002