Forfattere | Gyldendal

Frans Lasson

Frans Lasson (1935 - 2009) var dansk forfatter og operasanger. Han studerede litteratur ved Københavns Universitet fra 1954-1958, og tog senere sangeruddannelse ved Operaakademiet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorfra han fik sin afgangseksamen i 1967. Han var operasanger ved Det Kongelige Teater fra 1967-1990. Fra 1974-1977 var han medlem af bestyrelsen for foreningen af operasolisterne ved Det Kongelige Teater.

Som fjern slægtning af forfatterinden Karen Blixen, var Frans Lasson stifter og formand for Karen Blixen Selskabet fra 1976-1985. Han var desuden også medlem af Rungstedlundfonden. Med næstformand Hans Andersen redigerede han ti årgange af BLIXENIANA, der var Karen Blixen Selskabets årbog, udgivet 1976-1985. Frans Lasson udgav desuden værker omkring Paul Claudel, Sophus Claussen, Olaf Bull og Frank Jæger.

Bøger af denne forfatter