Erling Jepsen

Beskrivelse

Erling Jepsen er født 1956 i Sønderjylland, der også lægger scene til de fleste af hans bøger. I 1977 debuterede Erling Jepsen som dramatiker, og siden har han skrevet en lang række dramatiske værker. I 2004 modtog Erling Jepsen Holberg-Medaljen.

Erling Jepsen debuterede som romanforfatter i 1999 med bogen INGEN GRUND TIL OVERDRAMATISERING. Sit store gennembrud fik Erling Jepsen imidlertid i 2002 med bogen KUNSTEN AT GRÆDE I KOR, der delvis bygger på Erling Jepsens egen barndom. KUNSTEN AT GRÆDE I KOR blev filmatiseret i 2006.

I 2004 udgav Erling Jepsen romanen FRYGTELIG LYKKELIG, der også blev filmatiseret og i 2013 udkom Erling Jepsens fjerde roman, DEN SØNDERJYSKE FARM, som han vandt DR Romanprisen for.

Erling Jepsens udgav i 2015 romanen HJERTETS DANNELSE, hvor han med insisterende humor bag historiens alvor hudfletter sine sønderjyske landsmænd og deres mutte fremmedfrygt.

I november 2016 er forfatteren aktuel med erindringsromanen GRAMHAVET - FAMILIEHEMMELIGHEDER 1; om drengen Erling og hans familie, der bor i sønderjyske Gram.

Foto: Robin Skjoldborg, 2015

Læs mere

Seneste udgivelse

Gram-havet

Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.
I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om. - Erling Jepsen er tilbage med en ny roman. Undertitlen er FAMILIEHEMMELIGHEDER
 

Bøger af Erling Jepsen

Vis mere
Tilføj til ønskeliste

Ingen grund til overdramatisering

Tilføj til ønskeliste

Gram-havet

Tilføj til ønskeliste

Hjertets dannelse

Tilføj til ønskeliste

Den sønderjyske farm

Tilføj til ønskeliste

Frygtelig lykkelig

Tilføj til ønskeliste

Med venlig deltagelse

Tilføj til ønskeliste

Kunsten at græde i kor