Dorthe Junge (lærer) har 14 års undervisningserfaring fra folkeskolen og har desuden undervist på Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre. Hun har en mastergrad i forandringsledelse og har som leder været med til at starte tre folkeskoler; Heimdalsgades Overbygningsskole på Nørrebro, Hellerup Skole og senest - i hendes nuværende stilling – Frederiksberg Ny Skole. Dorthe er en aktiv foredragsholder og har desuden beskæftiget sig med innovation på velfærdsområdet, dels som selvstændig konsulent og dels som projektleder af Innovationsrådet på Mandag Morgen.