Claus Bundgård Christensen

Beskrivelse

Claus Bundgård Christensen

Claus Bundgård Christensen (f.1968) er lektor i historie ved RUC. Som forfatter har Claus Bundgaard Christensen skrevet en lang række bøger og artikler om begge verdenskrige, Holocaust og besættelsen.

Bland andet er Claus Bundgård Christensen forfatter og medforfatter til ”Den sorte børs – Fra besættelsen til efterkrigstid” (2003) samt ”Danskere på Vestfronten 1914-1918”. Sidstnævnte blev kåret som årets historiebog i 2009.
Claus Bundgård Christensen har derudover udgivet bøgerne ”Turen går til besættelsestidens København” (2015) og den anmelderroste ”Danmark besat – Krig og hverdag 1940-45” (2015).

Den seneste udgivelse af Claus Bundgård Christensen er storværket ”Waffen SS” (2015), som er skrevet i samarbejde med kollegerne Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith. ”Waffen SS” fremlægger hele historien om den militære gren af det nazistiske korps SS før, under og efter 2. Verdenskrig. På baggrund af et omfattende kildemateriale kortlægger Christensen, Poulsen og Smith, hvordan Waffen SS udviklede sig i sin levetid fra at være en lille livgarde for Hitler, til at blive en massehær, som omkring en million soldater passerede igennem.

Læs mere

Seneste udgivelse

Waffen SS

Dette store værk fremlægger hele historien om den militære gren af det nazistiske korps SS, Waffen SS – før, under og efter 2. Verdenskrig. Det er blevet til på baggrund af materiale indsamlet i mere end 20 arkiver i 16 lande.

Waffen SS udviklede sig i sin levetid fra at være en lille livgarde, som stod til Hitlers rådighed, til en massehær, som omkring en million soldater passerede igennem.

Og mens Waffen SS frem til krigsudbruddet var indrettet på strenge racemæssige krav og benhård ideologisk skoling i en nazistisk krigerorden, udviklede organisationen sig under 2. verdenskrig til det 20. århundredes måske mest multietniske hær. Og det er et af den moderne militærhistories mest forbløffende paradokser, skriver de tre forfattere bag Waffen SS.

Bogens hovedspor følger for det første Waffen SS fra SS-toppens synsvinkel med fokus på de langsigtede planer for organisationen.

Et andet spor viser gennem blandt andet breve og dagbøger den enkelte soldats oplevelser i den sorte uniform på kasernen, slagmarken og bag fronten.

Et tredje spor undersøger sammenhængen i det, som begyndte med idéen om en ultra-nazistisk elitehær, men som endte som en transnational smeltedigel med deltagelse af over 30 forskellige etniske og religiøse grupper, hvortil mange blev tvangsudskrevet, som krigen skred frem.

Endelig fortæller et fjerde spor om omfanget af de forbrydelser og ugerninger, som Waffen SS udførte eller deltog i. Waffen SS deltog i Holocaust, i den brutale partisanbekæmpelse på Balkan og var i øvrigt aktiv på stort set alle fronter i Europa.

Bøger af Claus Bundgård Christensen

Tilføj til ønskeliste

Waffen SS

Tilføj til ønskeliste

Verdenskrigens danske billeder

Tilføj til ønskeliste

Danskere på Vestfronten 1914-1918