Carsten Lê Madsen

Beskrivelse

Carsten Lê Madsen, født 1966, er uddannet cand.mag. i historie og filosofi med efterfølgende CBA-uddannelse på London Business School.

Carsten Lê Madsen har gennem mange år arbejdet med politik, ledelse og strategi, bl.a. som konsulent for kommunerne og som direktør i de faglige organisationer, Teknisk Landsforbund, Civiløkonomerne og Djøf samt i sit nuværende virke som direktør på Næstved Sprog- og Integrationscenter.

Carsten Lê Madsen har skrevet FOR MEDLEMMERNES SKYLD. STRATEGISK LEDELSE AF FAGLIGE ORGANISATIONER fra 2012 og er medforfatter til DE SIDSTE SANDE AMATØRER - KOMMUNALPOLITIKERE OG DERES ROLLE I DET KOMMUNALE DEMOKRATI fra 2015.

Læs mere

Seneste udgivelse

De sidste sande amatører

Kommunalpolitikere er amatører. For de lever ikke af kommunalpolitik, og de er ikke uddannede til at være kommunalpolitikere. Deres rolle er at tilføre kommunalpolitikken politiske holdninger, interesser og dømmekraft, hvilket er noget, man danner sig, og ikke noget man uddannes i. Derfor er denne bog om kommunalpolitikernes virke heller ikke en lærebog, men en inspirationsbog.

En måde, hvorpå kommunalpolitikerne kan holde fast i sig selv som politikere, er ved at opstille nogle enkle politiske leveregler at navigere efter. Levereglerne kan fungere som et slags kompas i det politiske hverv. Kommunalpolitikerne skal opstille deres egne leveregler, men på baggrund af bogens diskussioner opstilles fem politiske leveregler til inspiration.

Bogen er en del af serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Bøger af Carsten Lê Madsen

Tilføj til ønskeliste

De sidste sande amatører